---
title: "Veje"
date: "2026-02-17"
created: "2025-02-05"
---

[Hjem](https://kommuneplan2025.dk/)

                    [Retningslinjer](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer)

                    [Trafik](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer/trafik)

                [Veje](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer/trafik/veje)

# Veje

Kommunens vejnet er grundlæggende
effektivt og veludbygget, og problemer med trængsel begrænser sig til
myldretiden på de overordnede trafikveje i kommunen. Trængselsproblemerne
spredes dog i stigende grad til de tilstødende veje og har en negativ betydning
for miljøet.

Kommunens vejstruktur består af
gennemfartsveje, trafikveje, primære lokalveje og sekundære lokalveje. Dertil
kommer tertiære lokalveje, som er alle øvrige veje, der betjener de mindre
landsbyer og bebyggelser.

## Læs mere

###

                                    Nye vejanlæg

1. Ved placering, udformning og
renoverings af vejanlæg, skal der lægges særligt vægt på:

- Hensynet til trafiksikkerheden.
- Hensynet til tilgængelighed for alle trafikanter, herunder
handicappede.

1. På
strækninger med mange krydsende bløde trafikanter eksempelvis ved skoler og i
butiksgader, skal der etableres sikrede krydsninger, og hastighedsdæmpende
tiltag kan tages i anvendelse.

1. Vejanlæg
og vejudstyr, herunder trafiksaneringer skal placeres og udformes, så de i
videst muligt omfang indpasses i bymiljøets eller landskabets karakter og
skala.

###

                                    Det overordnede vejnet

Vejanlæggenes
forløb fremgår af retningslinjekortet.

1. Gennemfartsvejene skal afvikle
den gennemkørende fjern- og regionaltrafik på statsvejene Helsingørmotorvejen
(rute E47), Helsingørvej/Hillerødvej (rute 6) og kommunevejen Isterødvej (rute
19).
2. Trafikvejene skal afvikle
trafikken ind og ud af kommunen, mellem byerne og mellem lokalområderne.
3. På trafikvejene skal tilstræbes
høj fremkommelighed for bil- og bustrafikken og et højt sikkerhedsniveau for
alle trafikanter.
4. Trafikvejes barriereeffekt for
bløde trafikanter skal søges begrænset ved etablering af krydsningsmuligheder,
f.eks. over hævede flader, deleheller ved lysregulerede kryds, stitunneller
eller stibroer.
5. Kommuneplan 2025 giver mulighed
for at etablere følgende overordnede vejanlæg:
    - Isterødvej, 3 spor
6. Kommuneplan 2025 giver mulighed
for etablering af nordvendte til- og frakørselsramper til Helsingørmotorvejen
ved Nivå.

###

                                    Lokalveje

Vejanlæggenes
forløb fremgår af retningslinjekortet.

1. Lokalveje afvikler den lokale
trafik og giver tilgængelighed til de enkelte ejendomme og servicefunktioner,
med stor sikkerhed for alle trafikanter.
2. Der kan etableres nye lokalveje
i Humlebæk Syd, i form af forlængelse af Langebjergvej, Brogårdsvej og
Boserupvej.
3. Primære lokalvaje skal afvikle
trafikken til bysamfund eller større funktioner i landområdet. I byerne
forbinder de primære lokalveje større boligområder, erhvervsområder og
servicefunktioner.
4. Sekundære lokalveje afvikler
trafikken til mindre bysamfund i landområdet og mindre boligområder i byerne.

###

                                    Støj

1. Når der udlægges arealer til
støjfølsom anvendelse, skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdier for trafikstøj kan overholdes alle steder i det aktuelle område,
herunder både ved facaden af bygningerne og på udendørs opholdsarealer.

###

                                    Redegørelse Veje

#### **Formål med retningslinjerne**

Fredensborg Kommunes overordnede mål på
trafikområdet er at tilgodese borgernes og erhvervslivets behov for sikker og
smidig transport på et sammenhængende vejnet samt for forskellige
transportformer på en miljømæssig og tryg måde afpasset de lokale forhold.

God trafiksikkerhed og smidig
trafikafvikling med tilstrækkelig kapacitet vægtes højt, men prioriteringen
afhænger af vejens karakter og funktion som skolevej, boligvej eller
trafikknudepunkt.

**Den videre planlægning**

Fredensborg Kommune har i 2017
udarbejdet en Mobilitets- og Infrastrukturstrategi for perioden 2018 til 2029.
Hvert fjerde år udarbejdes en handlingsplan til strategien, som skal sikre
realiseringen af strategiens målsætninger. I strategien arbejdes med tre
hovedtemaer:

- Fremtidens by og infrastruktur
- Trygge og sikre nærområder
- Bæredygtig hverdagstrafik

**Tilkørselsramper**

Der er ikke etableret nordvendte
tilkørselsramper på Helsingørmotorvejen ved Nivå. Ramperne har længe været
et ønske fra kommunalt hold. Hvis der blev etableret nordgående
tilkørselsramper ved Nivå ville det forbedre tilgængeligheden til Nivå og reducere
trafikbelastningen på Kongevejen mellem Nivå og Humlebæk. Nordvendte
tilkørselsramper aktualiseres yderligere af nyt udlæg til transport og
distributionserhverv ved Teglbuen.

**Lokalveje**

Der er ikke etableret veje i Humlebæk
Syd området. Det har siden 1960’erne været tanken, at området skal vejbetjenes
ved at forlænge de eksisterende nord-syd-gående lokalveje, der har forbindelse
til Fredensborgvej. Forlængelse af Langebjergvej, Bogårdsvej og Boserupvej
skaber grundlag for byudviklingen af Humlebæk Syd.

**Trafiksanering**

Kommunen foretager en prioritering af,
hvor der planlægges gennemført trafiksanering ud fra en vurdering af hvor,
problemerne er størst. Fredensborg Kommune vil i trafiksaneringsprojekter
fortsat informere og inddrage relevante interessenter som seniorråd og
handicapråd og lokale repræsentanter.

Beboere kan få tilladelse til selv at
gennemføre og finansiere trafiksaneringsprojekter under forudsætning af
forudgående godkendelse af kommunen og uden ændring af
vejbestyrelsesforholdene.

**Andre myndigheder**

Fredensborg Kommune er i dialog med
Vejdirektoratet, der er vejmyndighed for Helsingørmotorvejen, og
Hillerødvejen/Helsingørvejen. Kommunen vil arbejde for at få forbedret
afvikling af trafik på det overordnede vejnet, herunder sikkerheden i kryds ved
rampeanlæggene til Helsingørmotorvejen.

**Tilkørselsramper**

Idet staten er vejmyndighed for
Helsingørmotorvejen, er anlæg af nye tilkørselsramper dermed også et statsligt anliggende.
Staten har ikke aktuelle planer om at anlægge ramperne ved Nivå.

**Udvidelse af Helsingør motorvejen**

Fredensborg Kommune vil i samarbejde
med de øvrige kommuner i regionen arbejde på en udvidelse af
Helsingørmotorvejen til 3 spor mod nord til Kokkedal.

**Lovgrundlag**

Planloven

Vejloven
