Skovrejsning

Skovrejsningsområder fremgår af retningslinjekortet.

1. De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov.
   
   
2. Ved skovrejsning i nærhed til luftledningsanlæg skal der friholdes en respektafstand på 15 m til anlægget målt fra yderste leder.
3. Inden for servitutarealet for jordkabelanlæg må der ikke etableres beplantning med dybdegående rødder. Den omtrentlige placering af jordkabelanlæg fremgår af kortet til temaet, Energianlæg.

Områder, hvor skovrejsning er uønsket fremgår af retningslinjekortet.

1. Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov.

1. Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der som udgangspunkt plantes skov.

Formål med retningslinjerne

Udpegning af områder hvor skovrejsning er ønsket har til formål at øge kommunens samlede skovareal i overensstemmelse med de nationale målsætninger. Med ”Grøn Trepart” blev formuleret en national målsætning om, at der skal etableres 250.000 ha ny skov i Danmark frem mod år 2045. Trepartsaftalen indeholder også et nationalt mål om at styrke biodiversiteten i skovene. Aftalen indebærer, at en andel af de nye skovområder skal udlægges som urørt skov, hvor naturen får lov at udvikle sig uden skovdrift. Den urørte skov skal bidrage til, at Danmark når målet om, at 30 % af landarealet skal være beskyttet natur, heraf mindst 10 % strengt beskyttet.

Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er ønsket skal understøtte skovrejsning som et middel til at binde CO₂, forbedre vandkvaliteten i åer og vandløb, sikre grundvands- og drikkevandsressourcer, fremme biodiversiteten og spredningsmulighederne for det vilde plante- og dyreliv samt øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byerne.

I områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, værdifulde landskaber, geologiske interesser, kulturhistoriske værdier samt i råstofgraveområder og i arealkorridorer til fremtidige og eksisterende infrastrukturanlæg, kan beskyttelseshensynene være uforenelige med skovrejsning. Retningslinjerne skal sikre, at sådanne områder friholdes for skovtilplantning og er derfor udpeget som områder hvor skovrejsning er uønsket.

Skove i kommunen

Fredensborg Kommune er skovrig. Hovedparten af skovene er statsskove og forvaltes af Naturstyrelsen Nordsjælland. Skovene er varierede med småsøer, moser og enge. Der er primært tale om løvskov, men med stor artsrigdom. Flere af skovene er bynære og har en god publikumssøgning.

Hovedparten af de bynære skove ligger omkring Fredensborg. Det drejer sig om Fredensborg Slotspark, Gammel Grønholtvang, Knurrenborg Vang og Endrup Hegn. Nord for Humlebæk ligger flere småskove ved Krogerup. Mellem Humlebæk og Nivå ligger Lave skov, hvor der i den forrige planperiode er blevet plantet yderligere skov af Skov– og Naturstyrelsen. Vest for Kokkedal ligger Stasevang sammen med fritidsområdet Fredtoften.

I landområdet grænser Danstrup Hegn op til den nordlige kommunegrænse, hvor der er forbindelse til et større skovområde ved Gurre Sø. I den vestlige del af kommunen ligger Grønholt og Kirkelte Hegn i umiddelbar tilknytning til de store sammenhængende skovområder omkring Store Dyrehave og Gribskov. Ved Avderød blev der i 2005 rejst ny skov på de ca. 55 ha som udgjorde kirsebærplantagen til Vintappergården, som ligger i landsbyen.

Definition af skovrejsning

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsageligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask og mange buske. Nåletræer plantes mest for variationen, vildtets og for frøforsyningens skyld. I mange skovrejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, f.eks. understregning af terrænet samt hensyn til flotte udsigter mv.

Skovene bør være varierede, tilpas store og tilgængelige, således at de kan udgøre gode friluftsområder for befolkningen og samtidig være levesteder for planter og dyr. De nye skove bør have en udformning, der understreger og værner om egnskarakteristiske landskabstræk og vigtige kulturhistoriske spor og kulturmiljøer. Driften af skovene bør tage hensyn til grundvandsinteresserne ved at undgå brug af pesticider og gødning samt ved primært at bestå af løvskov. Det sidste skyldes, at specielt nåleskov kan medføre forsuring af jorden, hvilket er et problem i forhold til frigivelse af metaller til grundvandet. Desuden er grundvandsdannelsen mindre under skove end under agerjord. Dette gælder specielt for nåleskov, idet fordampningen fra de stedsegrønne nåleskove er større end fordampningen fra de løvfældende skove.

Udpegningstyper

Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i 3 områdetyper:

• Skovrejsningsområder
• Områder hvor skovrejsning er uønsket
• Øvrige områder

Skovrejsningsområder

De områder der er udpeget som skovrejsningsområder, er områder, hvor skovrejsning er foreneligt med landskabets karakter og øvrige beskyttelsesinteresser.

Fredensborg Kommune ønsker at øge skovarealet i kommunen. I forhold til Kommuneplan 2021 er der derfor udpeget flere nye skovrejsningsområder. Det udpegede areal er hævet fra 565 ha i Kommuneplan 2021 til 890 ha i Kommuneplan 2025. Udpegningerne af de nye skovrejsningsområder i Kommuneplan 2025 er foretaget med afsæt i Grønt Danmarkskort, med henblik på at styrke sammenhængene mellem eksisterende skove og eksisterende naturområder inden for de økologiske forbindelser. De nye skovrejsningsområder er endvidere søgt placeret i tilknytning til lavbundsområder og åer med henblik på potentielt at opnå en forbedret tilstand i vandmiljøet gennem skovrejsning og ekstensivering af arealdriften. Det er fortsat et mål gennem skovrejsning at styrke adgangen til bynære skovområder.

Skovrejsning kan ske dels som produktionsskov dels som urørt skov. Urørt skov defineres som skov, hvor tømmerhugst og dræning ophører, og hvor naturlige processer som stormfald, græsning og henfald får lov at forme skoven. Med tiden udvikles et varieret skovlandskab med gamle træer, dødt ved og naturlig foryngelse, som giver levesteder for mange truede arter.
Fredensborg Kommune betragter urørt skov som et ønsket og relevant tiltag i arbejdet med at øge kommunens samlede skovareal og naturindhold. Kommunen tager dog ikke på forhånd stilling til, hvor urørt skov er mest hensigtsmæssig, men vil lade det indgå i dialogen med lodsejere i forbindelse med konkrete skovrejsningsprojekter.
Kommunen vil i sin planlægning lægge vægt på, at skovrejsning med biodiversitetsformål kan kombineres med andre hensyn som grundvand, rekreation og klima, men at urørt skov har en særlig værdi for biodiversiteten, fordi den på lang sigt kan udvikle sig til selvbærende, artsrige og dynamiske skovøkosystemer.
Til realisering af målet om mere urørt skov er oprettet tilskudsordninger under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). For arealer, der udlægges til urørt skov, gives et forhøjet tilskud i forhold til almindelig skovrejsning for at kompensere for, at arealet tages permanent ud af produktion.

Uanset at et område er udpeget som skovrejsningsområde, gælder det, at Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder mm. samt evt. fredninger skal overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjearealet er sårbare overfor dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne fremsendes til det lokale museum (Museum Nordsjælland), der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven.

Ligeledes er det centralt at inddrage hensynet til de overordnede eltransmissionsanlæg, som løber igennem kommunen. Beliggenheden af samt retningslinjer og redegørelse for de overordnede eltransmissionsanlæg fremgår af temaet Energianlæg. Inden for servitutarealet for luftledningsanlæg må der ikke etableres beplantning med træer og buske, der bliver mere end 3 meter høje. I servitutarealet for jordkabelanlæg må der ikke etableres beplantning med dybdegående rødder, idet rødderne kan beskadige jordkablerne både ved gennemboring eller ved at rødderne rykker jordkablerne i stykker, hvis træer vælter i en storm.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

I de områder hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne, at sikre kirke- og mølleomgivelser og værdifulde kulturmiljøer. Desuden er der landskaber, hvor landskabets væsentlige karaktertræk er store åbne landskabsrum. Her vil skovrejsning bidrage negativt ved at sløre landskabets karakter, hvorfor disse områder er udpeget som område hvor skovrejsning er uønsket. Enkelte områder indeholder særlige naturværdier, hvor betingelserne for naturen er lysåbne arealer. Disse områder er ligeledes udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er ligeledes taget hensyn til lavbundsområder og områder hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorde af høj kvalitet. Transportkorridoren og råstofgraveområder er ligeledes udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket.

I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes egentlig skov på landbrugsejendomme. Dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift (5 år) og dyrkning af flerårige energiafgrøder af vedtypen anses som flerårige landbrugsafgrøder, mens al øvrig tilplantning med træer betragtes som skov.

Øvrige områder

I de øvrige områder kan der som udgangspunkt rejses skov. Områderne er karakteriseret ved, at skovrejsning ikke er i strid med væsentlige landskab-, natur- eller kulturinteresser, men det vurderes samtidig ikke, at skovrejsning vil være særligt gavnligt for hverken natur- eller friluftsinteresserne.

Skovrejsning og landskab

Et af de nye skovrejsningsområder (skovrejsningsområde 1), som er udpeget i Kommuneplan 2025 ligger inden for bevaringsværdigt landskab mens et andet af de nye skovrejsningsområder (skovrejsningsområde 2) ligger inden for større sammenhængende landskab. Skovrejsningsområde 1 er 26,5 ha mens skovrejsningsområde 2 er 5,5 ha.

Skovrejsningsområde 1 - mellem Tokkekøb Hegn og Stasevang

Skovrejsningsområde 1 ligger inden for værdifuldt landskab på vestsiden af skoven, Stasevang i kommunens sydlige del. I forbindelse med udpegningen af området er foretaget en afvejning af områdets potentiale som økologisk forbindelse og områdets landskabelige værdier.

Skovrejsningsområde 1 indgår i et forløb af nyudpegede skovrejsningsområder, som ligger inden for en potentiel økologisk forbindelse, der strækker sig fra skoven Tokkekøb Hegn i vest til skoven, Stasevang i øst. Tokkekøb Hegn indgår i Natura 2000-område nr. 260. Den potentielle økologiske forbindelse følger det målsatte vandløb Donse Å, der løber til Usserød Å og Nivåen med udløb i Øresund. Både inden for og i umiddelbar tilknytning til den potentielle økologiske forbindelse findes en række mindre lavbundsområder med højt kulstofindhold i jorden. Særligt i skovrejsningsområde 1 findes områder, hvor koncentrationen af arealer med kulstofholdig jord er høj.

Strækningen mellem de to skove, Tokkekøb Hegn og Stasevang rummer på baggrund af ovenstående gode muligheder for at skabe et sammenhængende landskabsstrøg, hvor ny skov i samspil med områder hvor den naturlige vandstand genetableres, kan skabe en værdifuld mosaik af lysåbne og skovbevoksede områder med både våd og tør natur. Dette mosaiklandskab vil samtidig forbinde de to eksisterende statsskove.

Skovrejsningsområde 1 ligger inden for landskabskarakterområde 10, Karlebo bakkede dyrkningslandskab. Landskabets karakter, beskrives i landskabskarakterbeskrivelsen på følgende måde:

Landskabet er et småbakket dyrkningslandskab hvor istidsaflejringer i form af enkelte og sammenvoksede fladbakker, stedvist danner markante men bløde bakkeformationer særligt omkring Karlebo og Gunderød. Landskabet veksler mellem vidtstrakte åbne udsigter og mindre halvlukkede rum. I de åbne landskabsrum fremstår områdets helt særegne terræn særligt fladbakkerne, meget tydeligt. Landboreformernes ændring af landskabet i form af udskiftningerne i 1700/1800-tallet afspejles tydeligt omkring områdets landsbyer, Karlebo, Avderød, Gunderød og Fredtofte. Avderød, Gunderød og Fredtofte er overvejende stjerneudskiftet, hvilket betyder at gårdene fortrinsvis er beliggende inde i landsbyerne mens Karlebo er primært blokudskiftet…

Det fremgår endvidere af landskabskarakterbeskrivelsen, at der i planlægningen bør være særlig opmærksomhed på følgende:

• Oplevelsen af det småbakkede landskab og fladbakkerne bør styrkes gennem rydning af krat og småbevoksninger.
• Der bør som udgangspunkt ikke rejses yderligere skov i området. Det gælder særligt for områderne omkring landsbyerne, Karlebo, Avderød, Fredtofte og Gunderød samt området op mod Store Dyrehave.

Landskabet inden for og umiddelbart omkring skovrejsningsområde 1 er let bakket og rummer en del småplantninger og bevoksninger, som skaber et varieret landskab med flere små til mellemstore og delvist afgrænsede landskabsrum. Skovbrynet omkring Stasevang danner den overordnede rumlige afgrænsning af landskabsrummet omkring skovrejsningsområde 1.

Skovrejsningsområde 1 ligger i udkanten af det bevaringsværdige landskab, som er udpeget inden for landskabskarakterområde 10. Landskabsudpegningen videreføres ikke syd for kommunegrænsen.

I forbindelse med udpegning af skovrejsningsområde 1 er det vurderet, at en varieret fortsættelse af skovbrynene omkring Stasevang og Tokkekøb Hegn i et bælte i den sydlige del af karakterområdet, kan indpasses i landskabets karakter. Nye skovområder adskilt af både naturområder og små markflader vil understøtte oplevelsen af et landskab, som skifter mellem halvlukkede rum og åbne kig over mere åbne flader, hvor områdets særegne terrænformer fremstår markant.

Skovrejsningsområde 2 – syd for Danstrup Hegn

Skovrejsningsområde 2 ligger inden for større sammenhængende landskab på sydsiden af skoven, Danstrup Hegn i kommunens nordlige del. I forbindelse med udpegningen af området er foretaget en

afvejning af områdets potentiale som økologisk forbindelse og områdets landskabelige værdier.

Danstrup Hegn strækker sig over kommunegrænsen til Helsingør og er en del af Natura 2000-område nr. 131, Gurre Sø. Skovrejsningsområde 2 ligger som en udvidelse af eksisterende et skovrejsningsområde fra Kommuneplan 2021, som også ligger inden for større sammenhængende landskab. Området, hvor skovrejsningsområdet ligger, er udpeget som potentiel økologisk forbindelse og som forbinder Danstrup Hegn med naturområderne i Kelleris Fredningen og Krogerup skovene, nord for Humlebæk.

Med skovrejsning vil områdets funktion som økologisk forbindelse styrkes.

Skovrejsningsområde 2 ligger inden for landskabskarakterområde 6, Langerød småbakkede dyrkningslandskab. Landskabskarakterbeskrivelsen rummer følgende beskrivelse af landskabet:

Landskabet er et småbakket landskab med mange stejle skrænter, som lokalt er geologisk interessante. Området er karakteriseret af landbrugsdrift og hesteavl samt et større skovområde. Landskabet fremstår overvejende i lille skala og komplekst med mange enkeltelementer i form af mindre husmandssteder, levende hegn, små skove, mindre søer og folde. Området op mod Esrum Sø fremstår dog mere åbent og enkelt og har stedvis vidde udsigter ud over søen. Omkring områdets landsbyer Veksebo, Danstrup, Søholm, Nybo og Langstrup kan spor i form af levende hegn fra udskiftningen stadig stedvis opleves.

Det fremgår endvidere af landskabskarakterbeskrivelsen, at der i planlægningen bør være særlig opmærksomhed på følgende:

• Landskabets lille skala er sårbart overfor større anlæg, herunder bebyggelse, som arealmæssigt optager meget plads eller indebærer større plane flader, da dette vil bryde med landskabets lille skala og småbakkede terræn.
• Hegning af hestefolde har stor betydning for oplevelsen af landskabet.

I forbindelse med udpegning af skovrejsningsområde 2 er det vurderet, at ny skov på et mindre areal vil understøtte områdets karakter af et varieret småskala landskab.

Den videre planlægning

I henhold til VVM-reglerne skal konkrete skovrejsningsprojekter screenes.

Andre myndigheder

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Lovgrundlag

Planloven
Skovloven

I henhold til planloven § 11a, stk. 1, nr. 12 har kommunen ansvaret for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har kommunen ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde.