Overfladevand og Lavbundsarealer

1. Ifølge den statslige vandområdeplan skal der udføres en række restaureringstiltag i kommunens vandløb. Disse tiltag omfatter genslyngning, udlægning af groft materiale, udskiftning af bundmateriale, plantning af træer, fjernelse af spærringer og genåbning af rørlagte vandløb

2. Retningslinjer for de offentlige vandløb fremgår af regulativerne for vandløbene. Retningslinjerne regulerer blandt andet beplantning langs med disse vandløb, sejlads på vandløbene, friholdelse af arealer langs med vandløbene, herunder arbejdsareal og 2-meter bræmme, hegning langs med vandløbene og arealanvendelsen langs rørlagte strækninger. Se endvidere afsnittet Vandløb, søer og kystvande under Fritid.

1. De udpegede lavbundsarealer, herunder potentielle vådområder, skal friholdes for byggeri, anlæg og terrænregulering, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdriften. Eventuelt erhvervs- eller samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg tilpasses terrænet og må ikke forhindre, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde med naturlig vandstand.

2. Inden for de lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnet vådområde, kan der gennemføres undersøgelser, projekter og etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og forbedre naturkvaliteten i området.

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer er områder, der i kraft af deres lave placering i landskabet, er naturligt våde og dermed tørvedannende. Tørv er døde planterester, der pga. det iltfattige miljø i oversvømmede lavtliggende områder, ikke går i forrådnelse. Der kan være tale om både ferske naturtyper, som eng, mose eller sø og saltpåvirkede naturtyper, som strandenge. Mange af sådanne arealer er gennem tiden blevet drænet for bedre udnyttelse til bl.a. landbrugsdrift og byudvikling.

Når de våde og tørveholdige områder drænes, iltes tørven og en forrådnelsesproces går i gang og tørven nedbrydes. Under nedbrydningen udledes CO2 og andre klimagasser, hvilket dels bidrager til klimabelastningen, dels bevirker at jorden over tid ”sætter sig”, hvilket vil sige at jorden falder sammen og bliver mere og mere vandlidende. Også andre og mere potente klimagasser kan udledes fra drænede tørveholdige jorde, når disse dyrkes og gødskes.

Ved at genskabe den naturlige vandstand i drænede tidligere våde områder, kan afgasningen af klimagasser fra områderne bremses, der kan udvikles natur på arealerne og udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet kan potentielt mindskes.

I kommuneplanen udpeges lavbundsarealerne for at tydeliggøre hvor og sikre, at den naturlige vandstand på sigt kan genskabes. Derfor skal anlæg og byggeri så vidt muligt undgås inden for de udpegede lavbundsarealer. Retningslinjerne forhindrer ikke byggeri og anlæg, der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift. Sådanne anlæg skal dog så vidt muligt placeres og udformes under hensyntagen til mulighederne for en eventuel fremtidig naturgenopretning.

Udpegning af lavbundsarealer

Udpegningerne for lavbundsarealer er blevet revideret i forbindelse med Kommuneplan 2025.

De reviderede udpegninger er foretaget med udgangspunkt i den nyeste kortlægning af tørveindholdet i jorden, ”Kulstof 2022”. Der er både en kortlægning af jorde med højt kulstofindhold (> 6 %) og jorde med et moderat kulstofindhold (3-6 %). Alle arealer med et højt kulstofindhold, der er på 500 m2 eller mere, indgår direkte i udpegningen for lavbundsarealer. Arealer med et moderat kulstofindhold på 500 m2 indgår, når de ligger i sammenhæng med jorde med højt kulstofindhold med et areal på mindst 500 m2.

Der er også taget udgangspunkt i, hvor vand potentielt vil samle sig i landskabets lavninger. Lavningerne er udpeget ved en såkaldt bluespot-analyse, som har ophav i kommunens klimatilpasningsplan. Lavninger på mindst 1.000 m2 indgår i udpegningerne for lavbundsarealer, når de ligger i sammenhæng med jorde med højt eller moderat kulstofindhold a mindst 500 m2.

I tillæg til ovennævnte kriterier er der ligesom i tidligere kommuneplaner en større, sammenhængende udpegning for lavbundsarealer. Denne store udpegning omfatter kommunens største areal med tørvejord, Langstrup Mose, Nivå- og Usserød Ådal samt de kystnære arealer fra Kokkedal mod syd til Nivå Havn mod nord. Afgrænsningen af denne udpegning er længst mod vest foretaget med udgangspunkt i Kulstof 2022 og dalstrøgene omkring de to ådale. I den sydøstlige del strækker udpegningen sig mellem Øresund og Gammel Strandvej. Mod nordøst er de kystnære, lavtliggende arealer (< kote 2,5) med i udpegningen. Arealer inden for byzone er ikke udpeget med mindre, der er tørveholdig jord. Dette område rummer et særligt potentiale for genopretning i kraft den store tæthed af tørvejord og den topografiske udformning.

Vandområdeplaner

Alt vand i Danmark skal leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv fra 2000. Danmark gennemfører i den forbindelse en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Statens vandområdeplaner er opdelt i tre planperioder på hver seks år. Første planperiode er 2009-2015, anden planperiode 2015-21 og tredje planperiode 2021-27.

Statens vandområdeplaner for perioden 2021-27 blev offentliggjort i juni 2023. Fredensborg Kommune er omfattet af Vandområdedistrikt Sjælland. Samtidig med vandområdeplanen er to bekendtgørelser trådt i kraft. Bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fastsætter vandområdernes målsætning. Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastsætter krav til de indsatser, der skal gennemføres, for at opnå målopfyldelse. Vandområdernes nuværende tilstand mm kan ses på MiljøGIS under Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vandområdeplanens mål nås dels ved generel statslig regulering, dels ved indsatser iværksat af kommunerne.

Vandområdeplanernes mål om "god økologisk tilstand" betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. De skal have både god økologisk og kemisk tilstand. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold.

Staten besluttede i 2021 at vandområdeplanen for 2021-27 skulle genbesøges. I december 2024 blev resultatet af dette genbesøg sendt i høring indtil juni 2025. For Fredensborg Kommune er der lagt op til at kommunen skal genåbne yderligere 4 rørlagte strækninger, der skal foretages kildeopsporing af bestemte forurenende stoffer i 3 vandløb og udføres restaurering af Store Donsedam. Ændringerne forventes vedtaget med udgangen af 2025.

Kommuneplanen må ikke stride mod vandområdeplanerne.

Vandløb

I Fredensborg Kommune er der ca. 60 km offentlige vandløb, hvoraf de ca. 15 km er rørlagt. Til forskel fra de private vandløb, er det på de offentlige vandløb vandløbsmyndigheden, hvilket vil sige kommunen, der har vedligeholdelsespligten. Der er til de offentlige vandløb udarbejdet regulativer, der beskriver, hvorledes vandløbene skal vedligeholdes og hvilke pligter og rettigheder, man har som vandløbsmyndighed og bredejer langs vandløbene. Regulativerne kan ses på kommunens hjemmeside.

Søer

Søer og moser er følsomme over for tilførsel af næringsstoffer især fosfor. Når der tilføres fosfor til en sø, vil det ofte føre til en algeopblomstring, der medfører en uklar sø, hvor undervandsplanterne forsvinder, og dermed forsvinder levestederne for de dyr, der er afhængig af disse planter. Samtidig kan der opstå problemer med iltsvind især ved bunden og i vintre med langvarigt isdække. Spildevand indeholder ofte meget fosfor, og der vil derfor ud fra en konkret vurdering af søens robusthed blive stille vilkår om rensning inden udledning til søer, når der ansøges om udledningstilladelse.

Vådområder

Vådområderne er landskabselementer med høj miljømæssig værdi og er samtidig naturlige magasiner for vandmængder, der er for store eller pludselige til at kunne rummes i vandløbene. De store vandmængder gemmes og udjævnes over tid, så oversvømmelser undgås eller minimeres. Klimaændringerne betyder, at der i fremtiden kan forventes voldsommere og mere intensiv nedbør. For at beskytte ejendomme, materielle værdier og infrastruktur stiller disse ændringer samfundet over for større krav til håndtering af overfladevandet. Her skal det vurderes om vådområderne kan indgå som løsningselement.

Byrådet har som mål efter aftale med berørte lodsejere, at lavbundsarealet i Langstrup Mose genetableres som vådområde og indgår i et sammenhængende naturområde med Nivå Ådal, Nivå Bugt Strandenge, Græstedgård projektet og Usserød fredede ådal.

Lokal Trepart for hovedvandoplandet Øresund

Regeringen fremlagde d. 18. november 2024 ’Aftale om Implementering af et Grønt Danmark’. Aftalen beskriver hvordan Danmark frem mod 2045 skal komme i mål med vores klima- og naturudfordringer. Aftalen indebærer 3 centrale indsatser på nationalt plan:

• Udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde

• Reducering af kvælstofudledningen med 13.780 tons

• Etablering af 250.000 hektar ny skov, hvoraf 100.000 hektar er urørt skov

Kommunernes Landsforening og Ministeriet for Grøn Trepart indgik d. 13. december 2024 en rammeaftale om hvordan Kommunerne skal løfte opgaven som er beskrevet i ’Aftale om Implementering af et Grønt Danmark’. Det blev aftalt, at der nedsættes 23 lokale treparter, som tager udgangspunkt i de tidligere vandoplandsstyregrupper (VOS’er). De lokale treparter skal arbejde sammen om at udpege arealer, som skal indgå i en samlet omlægningsplan, som beskriver hvordan vi bidrager til at indfri de nationale mål. Fredensborg Kommune er formandskommune og organiserer 24 kommuner i Lokal Trepart Øresund.

Den videre planlægning

Genopretning af vådområder vil være et af de virkemidler, der kan anvendes for at forbedre miljøtilstanden og imødegå følgevirkninger af vandstandsstigninger og klimaforandringer.

Andre myndigheder

Miljøstyrelsen (MST)

Lovgrundlag

Kommuneplanen skal udpege lavbundsarealer og fastsætte retningslinjer vedrørende lavbundsarealer, jf. planloven § 11a, stk.1, nr.13