Natur og grønt Danmarkskort

Udpegningen af Grønt Danmarkskort fremgår af retningslinjekortet.

1. Grønt Danmarkskort udgøres af udpegninger for naturområder (områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder), potentielle naturområder, økologiske forbindelser samt potentielle økologiske forbindelser.

Afgræsningen af Nivå Engfjord projektet fremgår af retningslinjekortet.

1. Hensynet til områdets naturinteresser prioriteres højt og varetages i henhold til nedenstående retningslinjer, gældende lovgivning på området og særlige indsatser for genopretning af natur og hydrologi.

Naturområder og potentielle naturområder fremgår af retningslinjekortet.

1. Inden for naturområder og potentielle naturområder må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer naturværdien eller muligheden for at styrke eller genoprette denne. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning.
   

2. Inden for naturområder og potentielle naturområder må der ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Der må heller ikke inddrages arealer til byudvikling eller placering af ren jord. Alternativt skal det ske på baggrund af væsentlige samfundsmæssige hensyn. Bygninger og anlæg inden for udpegningsområderne skal placeres og udformes under hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af naturværdierne.
   
   

3. Inden- og udenfor naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000-områder) må der ikke planlægges for, meddeles tilladelser, dispensationer eller godkendes byggeri, anlæg eller aktiviteter, der kan påvirke områderne, hvis det kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levesteder. Der kan dog planlægges for projekter, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

Økologiske forbindelser fremgår af retningslinjekortet.

1. Inden for de økologiske forbindelser skal eksisterende natur i form af levende hegn, diger, vandhuller, skov og lignende bevares, ligesom der ikke må foretages ændringer i form af anlæg og ændret arealanvendelse, som afskærer eller forringer naturens mulighed for at sprede sig
2. I de økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for planter og dyr søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder, som kan være trædesten for spredning af vilde dyr og planter.

Potentielle økologiske forbindelser fremgår af retningslinjekortet.

1. Inden for de potentielle økologiske forbindelser skal eksisterende natur i form af levende hegn, diger, vandhuller, skov og lignende så vidt muligt bevares. Ved planlægning for anlæg, herunder lokalplanpligtige solcelleanlæg, og ændret arealanvendelse inden for de potentielle økologiske forbindelser skal der sikres mulighed for, at naturen fortsat kan spredes inden for afgrænsningen.

2. I de potentielle økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for planter og dyr søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder, som kan være trædesten for spredning af vilde dyr og planter.

3. Særligt for Nivå Engfjord gælder, at der ikke kan placeres lokalplanpligtige solcelleanlæg inden for potentielle økologiske forbindelser.

1. I det øvrige landområde uden for Grønt Danmarkskort skal naturområder og småbiotoper i videst muligt omfang bevares, og eksisterende levende hegn, skov, diger og lign. skal som udgangspunkt bevares. Visse naturtyper er beskyttede mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger er beskyttede af museumsloven.

1. Der skal tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og formidling af naturværdierne og der skal arbejdes for etablering af trampestier/stier, der giver mulighed for at vandre mellem naturområderne. Fritidsmulighederne inden for naturområderne skal afvejes i forhold til naturens sårbarhed.

1. Byrådet vil prioritere kommunens naturindsats inden for udpegningerne for Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort skal løbende søges realiseret og forbedret ved små og store kommunale naturprojekter, bl.a. som beskrevet i Handlingsplan for Biodiversitet 2024-2027. Derudover kan private initiativer til forbedring af natur og biodiversitet understøtte udviklingen.

2. Målet med naturindsatsen er at skabe mere natur af høj kvalitet, større sammenhængende naturarealer og sikre gode sammenhænge imellem de eksisterende værdifulde naturområder. Større naturpleje- eller genopretningsprojekter prioriteres så vidt muligt inden for udpegningerne for naturområder og potentielle naturområder. Inden for de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser prioriteres mindre naturprojekter, såsom etablering og pleje af småbiotoper, levende hegn m.v. Vandløbsprojekter med f.eks. åbning af rørlagte vandløb eller genslyngning prioriteres inden for alle udpegninger af Grønt Danmarkskort.

1. Områder inden for Grønt Danmarkskort må ikke udpeges til udviklingsområder.
   

Formål med retningslinjerne

Det er formålet med retningslinjerne at beskytte og udvikle et rigt dyre- og planteliv i hele kommunen med særligt fokus på de mest værdifulde naturområder. Naturen skal beskyttes og udvikles således, at der skabes større og mere sammenhængende naturområder, som samler kommunens natur i et naturnetværk, gerne med forbindelser til nabokommunerne. Yderligere er det hensigten, at sikre og forbedre befolkningens muligheder for alsidige naturoplevelser og arbejde for at udvikle bynære naturområder.

Naturens sårbarhed

Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. har betydet, at det åbne land er blevet indskrænket igennem mange år, og det er stadig nogle af de væsentligste faktorer, der påvirker det åbne land og naturen i kommunen. Især vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand.

Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, der lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for ophør af græsning, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. En del af de allerede beskyttede eller fredede naturtyper og arealer risikerer at gro til og miste deres naturmæssige værdi, medmindre der foretages naturpleje. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper.

Mange naturarealer påvirkes også, når der sker indgreb i tilgrænsende områder. Mange af de mest værdifulde naturområder, som er levesteder for sjældne planter og dyr, er sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse (f.eks. visse typer kær, mose og kildevæld). Ved anlæg af stier og rekreative anlæg er det derfor vigtigt at tage hensyn til naturområdets sårbarhed. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden.

De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et naturområde er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.

Grønt Danmarkskort

Fredensborg Kommune har sammen med landets øvrige kommuner bidraget med udpegninger til Grønt Danmarkskort i kommuneplanen og er dermed med til at sikre bestående naturværdier, spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv samt muligheder for naturgenopretning.

Fredensborg Kommune ønsker at øge naturarealet i kommunen og styrke de særligt værdifulde naturområder. Det sker bedst ved, at naturen kan udvikle sig i tilknytning til den eksisterende natur. I den sammenhæng er Grønt Danmarkskort et vigtigt værktøj til at målrette kommunens naturindsats. Med Grønt Danmarkskort synliggøres områder med de største eksisterende naturværdier og der skabes mulighed for at danne store og sammenhængende naturområder.

Baggrund for udpegningerne

Kommuneplan 2025 er en videreførelse af eksisterende indhold fra Kommuneplan 2021, med ændringer af meget begrænset omfang. Udpegningerne i Grønt Danmarkskort sikrer den fortsatte beskyttelse af både de internationalt beskyttede naturområder (Natura 2000) og arter i kommunen. Det er således vurderingen, at der med vedtagelse af Kommuneplan 2025 ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger af Natura 2000-områder eller for de internationalt beskyttede arter.

Grønt Danmarkskort består af fire typer af arealudpegninger:

• naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder),

• potentielle naturområder,

• økologiske forbindelser samt

• potentielle økologiske forbindelser.

Grønt Danmarkskort blev indarbejdet i Kommuneplan 2021, med afsæt i de nye krav til kommunernes planlægning for naturen, som fulgte af planlovsændring af 1. juni 2017 og præciseret med Miljøstyrelsens Vejledning om Grønt Danmarkskort.

Som en del af arbejdet med Grønt Danmarkskort blev nedsat et lokalt Naturråd, som bidrog med en række generelle og specifikke anbefalinger til udpegninger. Alle anbefalinger blev gennemgået og indarbejdet i udpegningerne i det omfang det var muligt ift. anden arealanvendelse.

Områder med eksisterende naturværdier eller stort potentiale for at udvikle værdifuld natur blev udvalgt på baggrund af lokalt kendskab til kommunens natur suppleret og sammenholdt med oplysninger fra de digitale naturkort. De digitale naturkort er et planlægningsredskab, som blev udviklet for Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, så kommunerne havde det bedste grundlag at arbejde ud fra, når de i kommuneplanerne skulle udpege naturområder til Det Grønne Danmarkskort. Kortportalen indeholder bl.a. et biodiversitetskort, som er et danmarkskort over kortlagte og potentielle levesteder for de arter, der er allermest truede og sjældne (de såkaldte rødlistede arter). Et andet af de digitale naturkort er et HNV-Skovkort med angivelse af vigtige levesteder og potentielle levesteder i skov. Særligt ’bioscore’ og ’HNV-skov’ blev brugt til at kvalificere udpegning af Grønt Danmarkskort.

Kommunen foretog en afvejning af øvrige interesser i arealanvendelsen og søgte at udpege områder, der samtidigt bidrog til andre formål. Således opstod i vid udstrækning sammenfald mellem Grønt Danmarkskort og landskabsfredninger, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og lokalplanlagte grønne områder.

Arealer udpeget som Særligt Værdifulde Landbrugsjorde blev holdt helt ude af Grønt Danmarkskort, og arealer med intensiv dyrkning (jf. markblokke) blev i stort omfang undgået. Udviklingsområder måtte ikke overlappe med områder i Grønt Danmarkskort. I Fredensborg Kommune har vi ikke udpeget udviklingsområder.

Der blev med udpegningerne sikret sammenhæng med nabokommunernes udpegninger til Grønt Danmarkskort. I forbindelse med udpegningerne i Grønt Danmarkskort blev afholdt møder med nabokommunerne for at sikre sammenhæng mellem udpegninger på tværs af kommunegrænser. Det medførte f.eks. at området langs Usserød Å blev udpeget som økologisk forbindelse, som sikrer sammenhæng med tilsvarende udpegning langs Usserød Å i Hørsholm Kommune.

Naturområder

Naturområder er større områder med særlig stor koncentration af værdifulde arter og naturtyper. Områderne er udpeget på baggrund af Natura 2000-udpegningerne, store skovområder med lang kontinuitet, områder med høj tæthed af beskyttet natur og de digitale naturkort. Derudover er de nationale kriterier indarbejdet i udpegningerne, herunder er bl.a. mange lavbundsarealer sammenfaldende med de udpegede naturområder, hvilket kan bidrage til klimatilpasning og -forebyggelse.

Fredensborg Kommunes største eksisterende naturværdier findes omkring de store skove, samt de større lysåbne naturområder som Langstrup Mose og kyststrækningen mellem Nivå og Kokkedal. Disse områder er netop kendetegnet ved mange fund af sjældne arter og en lang kontinuitet som naturområder. Potentialet for naturværdi er ligeledes højt i de store fredninger, langs de store åer og de områder med en tæt mosaik af mindre naturområder.

Potentielle naturområder

Potentielle naturområder er områder, der har et stort potentiale til at udvikle sig til områder med stor biologisk mangfoldighed og høj naturværdi. Områderne indeholder typisk flere særlige arter og en relativ høj biodiversitet og er typisk beliggende i tilknytning til eksisterende naturområder, hvilket giver mulighed for projekter med udvikling af store naturområder. Områderne er udpeget på baggrund af deres relativt høje tæthed af beskyttet natur, de digitale naturkort, områdernes tilknytning til eksisterende naturområder samt deres nuværende arealanvendelse med naturnær drift.

Generelt er udpegningerne for potentielle naturområder beliggende i tilknytning til eksisterende naturområder, hvilket giver mulighed for, at der med tiden kan skabes større sammenhængende naturområder. Når man udvider de områder, hvor de største naturværdier findes, vil det understøtte og forbedre forholdene for vores truede arter. Fredensborg Kommune har udpeget nye potentielle naturområder flere steder i kommunen.

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser er områder, som fungerer som spredningskorridor for vilde dyr og planter imellem naturområderne. Områderne rummer i dag tilstrækkeligt med ”trædesten” for naturen til, at naturen kan sprede sig på tværs af landskabet. Områderne er udpeget på baggrund af deres middelhøje tæthed af beskyttet natur, de digitale naturkort, Naturrådets anbefalinger, områdernes beliggenhed i landskabet som forbindelse mellem naturområderne samt deres nuværende arealanvendelse med relativt ekstensiv drift.

De økologiske forbindelser har en vigtig rolle for spredningen af dyr og planter gennem landskabet både inden for og på tværs af kommunegrænsen. Udpegning til økologiske forbindelser er ikke til hinder for landbrugsdrift, golfbaner, jagt eller færdsel. Der er udpeget tre nye økologiske forbindelser, som er med til at styrke forbindelsen til vores nabokommuner.

Potentielle økologiske forbindelser

Potentielle økologiske forbindelser er områder i det samlede Grønne Danmarkskort, som med deres beliggenhed bidrager til, at der kan skabes sammenhæng mellem naturområder. I områderne er der i dag få trædesten for naturen, som kan bruges som afsæt til at udvikle områderne til spredningskorridorer. Områderne er udpeget på baggrund af deres middelhøje tæthed af beskyttet natur, de digitale naturkort, Naturrådets anbefalinger samt områdernes beliggenhed og nuværende arealanvendelse.

Potentielle økologiske forbindelser skal ses som et supplement til de eksisterende økologiske forbindelser og kan skabe nye korridorer for naturen igennem landskabet. Udpegning til potentielle økologiske forbindelser er ikke til hinder for landbrugsdrift, golfbaner, jagt eller færdsel. Der er udpeget flere nye potentielle økologiske forbindelser, hvor der hidtil har manglet bindeled mellem naturområder eller hvor de eksisterende forbindelser kan styrkes.

Arealanvendelse inden for Grønt Danmarkskort

Inden for naturområderne og potentielle naturområder må der ikke gennemføres byudvikling, rekreative eller tekniske anlæg, hvis det forringer eksisterende naturområder og levesteder eller muligheden for at foretage naturgenopretning eller etablere nye levesteder. Alternativt skal det ske på baggrund af væsentlige samfundsmæssige hensyn. Ved samfundsmæssige hensyn forstås såvel nødvendige trafik- og forsyningsanlæg som offentlige og private anlæg som kommunen vurderer planlægningsmæssigt velbegrundet og foreneligt med de konkrete beskyttelsesinteresser. Rekreative anlæg kan f.eks. begrundes ud fra almene interesser ved at være alment benyttede eller offentligt tilgængelige og udfylde et samfundsmæssigt behov. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Inden for de økologiske forbindelser eller potentielle økologiske forbindelser må eksisterende natur i form af levende hegn, små biotoper, træer og lignende ikke fjernes.

I forbindelse med indgreb i naturområder og økologiske forbindelser forudsættes det, at der med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer og de lovgivningsmæssige krav vedr. naturbeskyttelse og landzoneadministration foretages en konkret vurdering af, hvilke naturtyper der berøres, deres tilstand og konsekvenserne for de berørte arter og naturtyper. Kommunen skal desuden sikre, at vandindvinding koordineres med naturhensyn.

Styrkelse af naturen inden for Grønt Danmarkskort

I den seneste planperiode har Fredensborg Kommune igangsat og realiseret flere konkrete naturprojekter inden for Grønt Danmarkskort, ligesom vi har fortsat arbejdet med en generel omlægning til mere naturvenlig drift af offentlige arealer til gavn for natur, biodiversitet og kommunens borgere.

Fredensborg Kommune deltog i den nationale konkurrence ”Danmarks Vildeste Kommune” med projektet Nivå Engfjord. Projektområdet omfatter et ca. 1.000 ha stort område mellem Nivå og Kokkedal fra Langstrup Mose i vest til Øresundskysten i øst. Her arbejder vi for at skabe et stort, sammenhængende naturområde med plads til naturlige dynamikker og biodiversitet. Området dækker nogle af kommunens mest værdifulde naturområder og afspejler den ambitiøse retning som kommunes politikere har sat for udvikling af naturen i Fredensborg Kommune. Projektet endte med en top-10-placering.

Følgende naturprojekter har kommunen igangsat eller gennemført inden for Nivå Engfjord-projektområdet i perioden 2021-2024:

• Klima-lavbundsprojekt i Langstrup Mose:

Med projektet ønsker man en styrkelse af natur og biodiversitet, plads til naturlig hydrologi, klimatilpasning samt nedbringe udledningen af klimabelastende gasser fra de kulstofrige lavbundsjorde. Projektet udføres som et samarbejde mellem Naturstyrelsen Nordsjælland, private lodsejere og Fredensborg Kommune.

• • Tilsagn om tilskud bevilliget

  • Tekniske forundersøgelser gennemført

  • Ejendomsmæssige forundersøgelser igangsat

• Græstedgård Naturprojekt:

  • Indvielse ved formanden for udvalget for natur, miljø og bæredygtig udvikling, Hanne Berg.

  • Opsætning af bihotel lavet af elever fra den lokale skole samt infotavle om biers livscyklus

  • Naturpleje i form af græssende køer og kontrolleret afbrænding

  • Bekæmpelse af opvækst af birk med græssende geder

  • Etablering af mark til opformering af frø fra hjemmehørende planter, som kan bruges til andre kommunale biodiversitetsprojekter i de kommende år

• Strandengene ved Nivå Bugt:

  • Planlægning af udvidelse af strandengene vest for Strandvejen igangsat.

• Nivå Ådal:

  • Mere naturvenlig drift af kommunale arealer i ådalen

  • Naturpleje af fredede orkideer i Nivå Ådal i form af le-slåning

  • Opsætning af kreaturbro over Nivåen for at skabe sammenhæng i naturplejen på tværs af åen

  • Understøtter lokale ildsjæles naturpleje i ådalen på private arealer

• Indsatser for odder:

  • Opsat advarselsskilte ved de veje der krydser Nivåen for at undgå trafikdrab

  • I gang med at opsætte faunapassager under vejbroerne for at forbedre odderens spredningsmuligheder langs Nivåen

I efteråret 2020 besluttede Byrådet, at alle kommunale landbrugsarealer skulle tages ud af omdrift og i stedet udlægges til natur til gavn for biodiversiteten. Dette har Fredensborg Kommune i perioden 2021-24 arbejdet med på følgende arealer:

• Kelleriskilen nord for Humlebæk:

  • Udsåning af hjemmehørende planter til at understøtte biodiversiteten på arealet

  • Klargøring til naturpleje i form af opsætning af hegn i samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland

  • Indgået aftale med dyreholder og fået køer på arealet fra 2024

• Kratbjerg:

  • Klargøring til naturpleje i form af renovering af hegn samt etablering af vandforsyning

  • Indgået aftale med dyreholder med planer om hestegræsning fra 2025

• Endrup:

  • Naturpleje i form af høslæt

• Nationalpark projekter:

  • Projekt om genopretning af et strandoverdrev ved Humlebæk Fiskerleje udført af lokale frivillige ildsjæle, der slår arealet med le to gange årligt. I planperioden har de frivillige udvidet indsatsen, således at de nu også plejer arealer på Babylone Strand.

Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling vedtog i 2024 Handlingsplan for Biodiversitet 2024-2027, hvoraf det fremgår hvilke konkrete naturtiltag og -projekter Fredensborg Kommune vil arbejde med i den kommende planperiode. Særligt arbejdet med Nivå Engfjord vil få en central rolle i kommunens naturindsats.

Udvikling i Grønt Danmarkskort

Med Kommuneplan 2025 er foretaget mindre justeringer i Grønt Danmarkskort i området omkring Nivåen, Langstrup Mose og Nivå Ådal.

I udpegningen af naturområder med særlige naturinteresser er områder, med en arealanvendelse, der er uforenelig med naturinteressen taget ud. Det drejer sig om Nivå Malerisamling med tilhørende Rhododendronpark, Græstedgård med tilhørende tennisbaner, parkeringsarealer og have, vejadgangen til Nivå Kirke samt en del af motorvejsstrækningen med tilhørende ramper ved Nivå. Samlet reduceres arealet, der er udpeget som natur med særlige naturinteresser med 22,5 ha. Reduktionen i det udpegede areal har imidlertid ingen reel betydning.

Udpegningen af økologiske forbindelser er udvidet med 7,25 ha på sydsiden af Nivåen, på strækningen mellem Fredensborg Kongevej og Vejenbrødvej. Udvidelsen skal sikre en vis buffer i forhold til vandløbet.

Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser er reduceret med 22,8 ha. De arealer som er taget ud er dels arealet ved Vandtårnsvej, som rummer vandtårn, genbrugsplads og oplagsplads for Fredensborg Forsyning dels et areal vest for motorvejen ved Kokkedal afkørslen. Området ved motorvejen udlægges til erhverv. Med henblik på at sikre en form for korridor i landskabet stilles krav om et mindst 10 meter bredt beplantningsbælte bestående af hjemmehørende træer og buske langs kanten af erhvervsområdet mod det åbne land.

Øvrig naturbeskyttelse i landområdet

Udover Kommuneplanen er der en række andre lovgivninger, som har til formål at beskytte naturen.

Natura 2000-områder

Natura 2000-områderne består af EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder. Områderne er et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. Det er staten, der udpeger, overvåger og laver den overordnede planlægning samt målsætning for områderne.

Fredensborg Kommune har tre forskellige Natura 2000-områder:

• Natura 2000 N 131 - Gurre Sø

• Natura 2000 N 133 - Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov

• Natura 2000 N 260 - Tokkekøb Hegn, Grønholt Hegn og Ny Hammersholt

På baggrund af statens planer for Natura 2000-områderne har Fredensborg Kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen og vores nabokommuner udarbejdet en Natura 2000-handleplan for N133, mens Naturstyrelsen Nordsjælland har udarbejdet plejeplaner for de tre Natura 2000-områder.

Natura 2000-områderne nyder en høj grad af beskyttelse, og inden for områderne må der for eksempel ikke:

• Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder.

• Planlægges nye større veje eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser eller lignende.

• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg, tekniske anlæg og lignende, for eksempel lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og –parker, lossepladser og anlæg for deponering.

• Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Der må heller ikke hverken inden- eller uden for Natura 2000-områderne planlægges for, meddeles tilladelser, dispensationer eller godkendes byggeri, anlæg eller aktiviteter, der kan påvirke områderne, hvis det kan indebære forringelser af områdets naturtyper og levesteder. Der kan dog planlægges for projekter, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne.

Nationalpark – Kongernes Nordsjælland

Folketinget vedtog den 31. august 2016 at oprette Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Nationalparken er afgrænset som vist på forudgående kort og omfatter fortrinsvis statsejede arealer, store søer og skove. Disse er forsøgt forbundet over privatejede arealer.

Formålet med oprettelse af Nationalpark Kongernes Nordsjælland er at bidrage til at bevare og sikre enestående dansk natur, værdifulde landskaber og kulturhistoriske værdier. Dette sker gennem øget mulighed for tilskud til naturgenopretning samt formidling. Lovforslaget bliver således ikke fulgt op af restriktioner i forhold til de udpegede arealer. Helt konkret betyder det, at der gælder det samme lovgrundlag inden for som uden for nationalparken. Beboere og lodsejere i nationalparken skal derfor ikke forholde sig til nye regler eller restriktioner. Størstedelen af arealerne er dog enten beskyttede af fredninger, Natura 2000, naturbeskyttelsesloven eller udpeget i kommuneplanen som værdifuldt landskab, natur eller kultur. I Fredensborg Kommune indgår Esrum Sø, Kelleris-kilen, Danstrup Hegn, Fredensborg Slotspark, Grønholt Hegn, Grønholt og Gamle Grønholt Vang som en del af Nationalpark udpegningen. Størstedelen af disse områder er i forvejen beskyttet af henholdsvis habitatdirektivet, fredninger samt skovloven.

Beskyttelse af visse dyre- og plantearter

I EF-habitatdirektivet er der opført en række plante- og dyrearter, der er strengt beskyttede i hele EU. Arterne kaldes i daglig tale for ”bilag IV-arter” eller ”habitatarter”.

Den strenge beskyttelse omfatter både arterne og deres levesteder – også uden for beskyttede naturområder. Det betyder, at der skal tages særligt hensyn, hvis der planlægges projekter, som kan påvirke arterne eller deres levesteder.

Fredede dyr- og plantearter

Artsfredningsbekendtgørelsen opremser en række dyre- og plantearter, hvor drab eller indfangning er forbudt. Det kan f.eks. gælde sjældne arter som klokkefrø, fruesko og hasselmus, men også mere almindelige arter som skrubtudse, stålorm og maj-gøgeurt. Bekendtgørelsen indeholder også en liste over dyrearter, hvor nødstedt yngel kun må plejes af bemyndigede personer eller virksomheder samt en liste over dyrearter, der ikke må konserveres, hvis de stammer fra dansk natur.

Beskyttede naturområder

Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder bestemmelser om en generel beskyttelse af visse naturtyper. Beskyttelsen gælder for søer, enge, moser, strandenge og overdrev samt visse vandløb. Beskyttelsen betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Dog kan kommunen i særlige tilfælde give dispensation, hvis indgrebet er klart naturforbedrende eller har fællesskabsinteresse, som f.eks. en motorvej eller et rensningsanlæg. Kommunens praksis er generelt restriktiv, og alle afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beskyttelsesordningen er ikke til hinder for, at arealernes hidtidige (lovlige) benyttelse fortsættes.

På Danmarks Miljøportal under arealinformation kan de registrerede beskyttede naturområder ses. Den generelle beskyttelse betyder, at et areal kan være omfattet af beskyttelsen selvom det ikke er registreret af kommunen. Det er naturtilstanden på arealet, der afgør, om der er tale om et beskyttet naturområde. Det er lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Udpegningen af § 3-områder revideres løbende af Fredensborg Kommune.

Kommuneplanens påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2025 er gennemført en miljøvurdering. I miljøvurderingen er det vurderet at ændringer i rammeudlæg og retningslinjer ikke vil medføre væsentlig påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for nærliggende Natura 2000-områder.

Ligeledes er det vurderet, at kommuneplanen på det nuværende overordnede planlægningsniveau, ikke vil beskadige eller ødelægge yngle-/rasteområder for bilag IV-arter eller medføre forsætlige drab af internationalt beskyttede arter. For konkrete rammeudlæg (KE10 og KE11) gælder, at forekomster af § 3-naturtyper, internationalt beskyttede arter samt yngle- og rasteområder for disse, skal undersøges nærmere i forbindelse med den videre planlægning. Ved lokalplanlægning og disponering af områderne skal placering af byggeri, befæstede arealer, ny beplantning og bevaring af eksisterende bevoksninger og naturområder sikre hensynet til eventuelle forekomster af yngle-, raste- eller fourageringsområder for bilag IV-arter. Der henvises til de bagvedliggende vurderinger i miljørapporten.

Andre myndigheder

Sektorplaner for naturplanlægning vil nogle steder medføre inddragelse af de omkringliggende kommuner: Hørsholm, Allerød, Hillerød, Gribskov og Helsingør.

Lovgrundlag

Planlovens landzonebestemmelser
Naturbeskyttelsesloven
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen)
Miljømålsloven m.fl.

Fredensborg Kommune har efter planloven ansvaret for i kommuneplanen at udpege områder i det åbne land til naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Desuden skal Fredensborg Kommune fastlægge retningslinjer, der sikrer værdierne, og beskriver prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort.

Miljøstyrelsen og Fredensborg Kommune varetager administrationen af naturbeskyttelsesloven, herunder offentlighedens adgang til naturen. Fredensborg Kommune foretager kortlægning af beskyttede naturtyper omfattet af lovens § 3 og udarbejder sektorplaner for naturbeskyttelse samt plejeplaner for fredede arealer. Endvidere foretager Fredensborg Kommune naturgenopretning, naturpleje og naturformidling for ikke statsejede arealer. Staten udfører naturovervågning af vandmiljø og terrestrisk natur i forhold til statslige overvågningsprogrammer.