--- title: "Byggeri og anlæg" date: "2026-01-22" created: "2025-02-04" --- [Hjem](https://kommuneplan2025.dk/) [Retningslinjer](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer) [Landområdet](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer/landomraadet) [Byggeri og anlæg](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer/landomraadet/byggeri-og-anlaeg) # Byggeri og anlæg Den altovervejende del af det åbne land er ikke bebygget eller planlagt til bebyggelse, da størstedelen af arealerne drives som landbrug eller skovbrug. Landområdet er således kendetegnet ved åbne landsbrugsjorde og skovområder samt mindre landsbyer og spredte bebyggelser i landzonen. Landområdet rummer en betydelig kulturhistorisk værdi, der bl.a. knytter sig til bygningsarven. Udviklingen i landbrugserhvervet har ført til flere overflødiggjorte bygninger i landområdet. Det åbner mulighed for at benytte tidligere landbrugsbygninger eller andre ledige bygninger til f.eks. nye boliger eller erhverv. En sådan anvendelsesændring kan skabe pres på landområdets kulturværdier, hvorfor udviklingen skal ske nænsomt og i respekt for områdets kvaliteter. ## Mere om byggeri ### Byggeri Landområdet fremgår af retningslinjekortet. 1. Som hovedregel skal landområdet friholdes for yderligere byfunktioner, dvs. bebyggelse og anlæg, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nødvendige trafik- og forsyningsanlæg o.l. samt ikke-bymæssige friluftsanlæg, der kan begrundes i et væsentligt samfundsmæssigt behov, kan placeres i landområdet efter en konkret vurdering af og afvejning med andre interesser. 2. I landområdet må der ikke udlægges jordbrugsparceller eller arealer til nye sommerhusområder. 3. For at sikre karakteren af landområdet skal ny bebyggelse gives en placering, udformning og et materialevalg, der er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition og tilpasses det omgivende landskab eller bymiljø, særligt med hensyn til proportioner og placering af bebyggelse. 1. Nyt byggeri og nye anlæg skal ved udformning og placering tilpasses områdets eksisterende terræn. 2. Ny boligbebyggelse i landzone skal generelt opføres som: - Enkle længehuse med smalle bygningskroppe. - 1 etage med mulighed for udnyttet tagetage. - Huse med saddeltag med en hældning på 45-50 grader. - Huse med tage dækket af ikke-reflekterende tagmateriale. 1. Det er tilladt at opføre træhuse efter moderne dansk byggestil, der nyfortolker landområdets byggetradition. Det skal tilstræbes, at husene opføres med høj arkitektonisk kvalitet samt med et bæredygtigt materialevalg. Træhuse skal ligeledes tilpasses det omgivne landskab eller landsbymiljø, særligt med hensyn til proportioner og placering af bebyggelse. 1. Tilbygninger skal som udgangspunkt underordnes og tilpasses de eksisterende bygninger. ### Boliger i overflødiggjorte bygninger 1. Der kan på baggrund af en konkret vurdering tillades etableret flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone, jf. planloven § 35, stk. 10. Det er en betingelse, at bygningen er egnet hertil og, at boligenhederne indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. Det vil endvidere indgå i vurderingen, om bygningens placering er hensigtsmæssig i forhold til f.eks. offentlig infrastruktur, servicefunktioner og landbrugsinteresser. De nye boligenheder er ikke omfattet af retten til at udvide med 500 kvadratmeter og kan ikke overgå til anvendelse til fritidsboliger. Bestemmelserne efter planlovens § 35, stk. 10 finder ikke anvendelse for bygninger inden for de grønne kiler i Fingerplan 2019. 1. Bygningen skal være i overensstemmelse med følgende: - Bygningen skal være beliggende i en landsby eller i en rimelig afstand (som udgangspunkt inden for 150 m) af kommunens overordnede vejnet (trafikveje, primære og sekundære lokalveje, fremgår af retningslinjekortet for Veje), eller - Bygningen repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, f.eks. en tidligere skole, mejeri eller særlig karakterfuld landbrugsbygning. 1. Bygningen skal kunne omdannes i overensstemmelse med følgende kriterier: - Bygningens tilstand skal være egnet til indretning af boliger, dvs. ikke en ruin. - Bygningens ydre fremtræden og karakter skal stort set bevares, dvs.: - Ingen kviste eller hævning af tag. - Som udgangspunkt ingen tilbygninger. - Mulighed for udskiftning af døre og staldvinduer til vinduer egnet til beboelse. - Portåbninger kan udfyldes med store vinduer. - Indre ombygninger er tilladt. ### Redegørelse Byggeri og Anlæg ### **Formål med retningslinjerne** Hovedformålet med zoneinddelingen og landzoneadministrationen er at forhindre spredt bebyggelse i landområdet og dermed sikre en klar grænse mellem by og land, og at byudvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Retningslinjerne har således til formål at friholde det åbne land for yderligere byfunktioner og spredt bebyggelse, som ikke er nødvendig for driften af skovbrug, landbrug og fiskeri, samt at fastholde en klar grænse mellem by og land. Endvidere er formålet at fastholde og udvikle byggeri og anlæg landområdet, som er egnskarakteristiske og tilpasset byggestilen på landet i respekt for de væsentlige kulturhistoriske værdier, som landområdet repræsenterer. Med retningslinjerne søges yderligere at understøtte bosætning i landområdet i form af nye boformer som bofællesskaber og generationsfællesskaber. Bestemmelsen kan dog også anvendes til opdeling af en eksisterende bolig i to boliger. ### **Byggeri og anlæg i landområdet** Retningslinjen om at friholde landområdet mest muligt for byggeri, der ikke har direkte tilknytning hertil, følger landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. **Udformning af bebyggelse i landområdet** Retningslinjerne om udformning af bebyggelse i landområdet har til hensigt at sikre, at landområdets bebyggelser bevares som egnskarakteristiske bebyggelser. Det skyldes, at det er en særlig værdi for oplevelsen af landområdet, at bebyggelsen ikke har karakter af bymæssig bebyggelse. I kommunens landsbybeskrivelser, kulturmiljøbeskrivelser samt lokalplaner findes råd og vejledning samt regulering til den bedst mulige indpasning af byggeri og anlæg i landområdet. **Træhuse** Træ har altid været brugt i byggeriet i Danmark. Særligt kendes det fra sommerhuse, men i landområdet også fra udhuse, lader og stalde – enten med en gennemgående træbeklædning eller med en højtsiddende trempelbeklædning på lader/staldbygninger. Træ i beboelseshuse er primært kendt fra bindingsværkshusene, hvor det karakteristiske skelet af tømmer vidner om en historisk byggetradition. Bindingsværket har senere givet inspiration til at anvende træ i parcelhuse fra 1960’erne og 70’erne, som også ses i enkelte af kommunens landsbyer. Træ kan udformes med mange forskellige udtryk og har en god byggeteknisk fleksibilitet, der giver muligheder for at skabe et godt arkitektonisk udtryk, som er tilpasset landområdets byggetraditioner og omgivelser. I de seneste år er der kommet fornyet fokus på træ i byggeriet – både som et bæredygtigt materiale, der kan reducere CO₂-udledningen ved nybyggeri, og et materiale med mange gode arkitektoniske kvaliteter, som kan være med til at udvikle byggetraditionerne i landområdet. Derfor skal der være mulighed for at benytte træ som facademateriale, når der bygges nyt i landområdet i Fredensborg Kommune. ### **Boliger i overflødiggjorte bygninger** Ved vurderingen af ansøgning om etablering af flere boligenheder i en eksisterende bygning lægges vægt på de hensyn, der ligger bag zoneopdelingen, herunder planmæssige hensyn, fx hensynet til offentlig service og infrastruktur og hensyn til landbrugsinteresser (husdyrhold). Der bør normalt ikke meddeles tilladelse til udstykning af boligenhederne. Det er en forudsætning, at den eksisterende bygning er egnet til boligformål, og at boligenhederne kan indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning, f.eks. er en tidligere skole, plejehjem eller mejeri umiddelbart egnet til boligformål, hvorimod overflødiggjorte landbrugsbygninger, f.eks. stalde og lader, vil være vanskeligere at omdanne til boligformål uden væsentlige ombygninger. I henhold til Fingerplan 2019 skal de grønne kiler som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål, som boliger, erhverv og andre bymæssige formål. Planlovens § 35, stk. 10 finder således ikke anvendelse i de grønne kiler. Ud fra en værdispildsbetragtning kan der dog lokalplanlægges for ændret anvendelse af eksisterende bygninger i de grønne kiler, når særlige omstændigheder er opfyldt, herunder at bygningen repræsenterer en særlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi, hvis langsigtede fastholdelse vurderes at kræve en ændret planlægning. **Den videre planlægning** Visse tiltag er umiddelbart tilladt i henhold til Planlovens § 36 og § 37, stk. 1 og 2, om umiddelbare rettigheder, mens andre forhold forudsætter landzonetilladelse eller lokalplanudarbejdelse. Tiltag, der forudsætter landzonetilladelse eller lokalplan, vil skulle vurderes med afsæt i planlovens landzonebestemmelser og Fingerplan 2019. **Andre myndigheder** Plan- og Landdistriktsstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen **Lovgrundlag** Planloven Fingerplan 2019 ****