Energianlæg

1. Solenergianlæg skal så vidt muligt kunne placeres på bygninger og konstruktioner.
2. Der tillades ikke etablering af solenergianlæg på bevaringsværdige bygninger eller på terræn inden for afgrænsningen af et udpeget kulturmiljø.
3. I eksisterende samlede bebyggelser skal etablering af solenergianlæg følge fælles principper for placering, omfang og udseende i den enkelte bebyggelse.
   

1. I landzone skal individuelle solenergianlæg som udgangspunkt placeres:
   • I umiddelbar nærhed af eksisterende hovedbebyggelse.
   • Indenfor eller i umiddelbar tilknytning til ejendommens haveanlæg.
   • På arealer, der ikke er dyrkningsarealer.
   • Så anlægget ikke er til gene for nærmeste naboer eller offentlig vej.
     
2. I byzone skal individuelle solenergianlæg som udgangspunkt:
   • Placeres på arealer, som ikke udnyttes rekreativt.
   • Ikke placeres tættere på naboskel end 2,5 m.
   • Placeres og udformes, så anlægget tilpasses områdets karakter, særligt mht. skala/proportioner
     
3. Større solenergianlæg/solcelleparker på terræn skal som udgangspunkt placeres:
   
   • Så der opnås god landskabelig indpasning af anlægget i terræn.
   • Så rækkerne følger den mest fremherskende terrænkurve.
   • Ud fra en samlet plan, der anviser placering af samtlige anlæg, herunder teknikhuse og installationer, som er nødvendige for driften.
   • Så anlægget ikke er til gene for nærmeste naboer og offentlig vej.
     
4. Ved driftsophør af solenergianlæg skal anlægget samt installationer fjernes af ejeren, inden der er gået ét år.
5. Indenfor servitut deklarerede arealer for jordkabelanlæg må der ikke placeres større solenergianlæg på terræn.

1. I landzone kan husstandsvindmøller, med en totalhøjde på 25 m eller derunder, opstilles enkeltvis i umiddelbar tilknytning til bygninger på fritliggende ejendomme. Beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier skal som udgangspunkt friholdes for husstandsvindmøller. Der skal endvidere tages størst muligt hensyn til kirkeomgivelser og kulturmiljøer, herunder kulturmølleomgivelser.
   
2. I byzone kan husstandsvindmøller opstilles i områder udlagt til erhverv og tekniske anlæg samt på ikke-støjfølsomme arealer (f.eks. idrætsarealer) i områder udlagt til offentlige formål eller rekreations-/fritidsformål. Det kræver dog, at opstillingen af husstandsmøller er i overensstemmelse med eventuel øvrig areallovgivning, og at støjnormerne for områderne overholdes.
   
3. Mini- og mikromøller kan i særlige tilfælde, og med tilladelse fra kommunen, opstilles i områder, der i kommuneplanen er udlagt til boligformål, hvis støjnormerne overholdes, og hvis det sker i overensstemmelse med øvrig lovgivning.
   
4. Ved driftsophør af vindmøller skal anlægget samt installationer fjernes af ejeren, inden der er gået et år.

1. Indenfor de områder, der på kortbilag for energianlæg, fremstår som negative områder kan der ikke opstilles solenergianlæg eller vindmøller.
2. Indenfor neutralområder og arealer med begrænsede bindinger kræver opsætning af solenergianlæg eller vindmøller en nærmere konkret helhedsvurdering af mulighederne ud fra en samlet plan.
3. Opstilling af solenergianlæg må ikke hindre fremtidige tiltag til genopretning af lavbundsarealer som vådområder.
4. Vindmøller kan ikke opstilles inden for områder, der er udpeget som lavbundsareal.
5. For at sikre en god landskabelig indpasning af solenergianlæg eller vindmøller i det åbne land skal
   • der udarbejdes synlighedsanalyser og visualiseringer i forbindelse med konkrete projekter
   • der udarbejdes en analyse af landskabet svarende til landskabskaraktermetoden, som sikrer at solenergianlægget tilpasses til landskabskarakteren i det område, hvor de skal placeres samt det omkringliggende landskab og dets kulturværdier
   • anlæg placeres ud fra en samlet plan, der viser placering af samtlige anlæg, herunder teknikhuse og installationer, som er nødvendige for driften.
6. Planlægningen for solenergianlæg eller vindmøller skal tage hensyn til, at anlægget inkl. tekniske installationer ikke må give anledning til støjgener og til enhver tid overholder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved beboelse og opholdsarealer.
7. Fingerplanen indeholder en principiel arealreservation til Ring 6 – en mulig forlængelse af Overdrevsvejen fra Hillerød til motorvejstilkørslen ved Humlebæk. Ved planlægning af konkrete VE-anlæg i området skal der foretages en nærmere vurdering, og både Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Vejdirektoratet skal inddrages.
8. Ved driftsophør af solenergianlæg eller vindmøller skal anlæggene samt installationer og hegn fjernes af ejeren, og arealerne reetableres inden der er gået ét år.
9. Arealerne skal reetableres til landbrugsjord eller natur. Landbrugspligtig jord kan drives som natur.
   

1. For at sikre en god landskabelig indpasning af solenergianlæg i det åbne land skal
   • vigtige landskabskig sikres, og særlige landskabstræk understreges, så der opnås god landskabelig indpasning af anlægget i terræn og rækkerne af solpaneler følger den mest fremherskende terrænkurve
   • afskærmende beplantninger med hjemmehørende arter etableres, så de indenfor en 3-årig periode har en afskærmende effekt, medmindre det konkret vurderes, at der ikke er behov for beplantning.
   • solcelleanlæg kan hegnes på indersiden af beplantningsbæltet, så området kan opnå en multifunktionel anvendelse, f.eks. til dyrehold for afgræsning. Der skal benyttes bredmasket vildthegn eller trådhegn, der hæves 15-20 cm forneden
   • anlæg placeres, så de ikke er til væsentlig gene (f.eks. ved refleksion af sollys) for nærtliggende beboelse og offentlig vej.
2. Afstand mellem bygninger, der er registreret som beboelse i Bygnings- og Boligregistret, og et solenergianlæg måles fra hele anlægget inkl. hegn og afskærmende beplantning.
   • Anlæg skal placeres så der kan opnås en minimumsafstand på 150 meter fra landsbyer, og kolonihaveområder.
   • Afstand fra solenergianlæg til enkeltliggende beboelse og spredt bebyggelse i det åbne land skal minimum være 150 meter målt fra bygninger der er registreret som beboelse, hvis der alene planlægges for opstilling af solpaneler på én side af beboelsen.
   • Hvis der planlægges for opstilling af solpaneler på to sider af beboelsen eller på yderligere én side af beboelsen, skal anlæg placeres så der kan opnås en minimumsafstand på 300 meter målt fra bygninger, der er registreret som beboelse.
     
   • Hvis der planlægges for opstilling af solenergianlæg på tre eller flere sider af beboelsen eller på yderligere én eller flere sider af beboelsen skal anlæg placeres, så der som udgangspunkt kan sikres en minimumsafstand på 750 meter målt fra bygninger, der er registreret som beboelse.
   • Afstandskravene i retningslinje gælder ikke egen beboelse for ejeren af solenergianlægget. Derudover kan afstandskravene også fraviges på baggrund af en konkret vurdering af de pågældende stedsspecifikke forhold, herunder på baggrund af de omkringboendes opbakning til planlægningen.
     Figur 1: Principper omkring diffenrentierede afstandskrav til boliger, hvis der opstilles solcelleanlæg til flere sider.
     
     
3. Ved planlægning af solenergianlæg skal mulighederne for synergieffekter afsøges.
   • Anlæg skal bidrage positivt med tiltag til gavn for lokalsamfundet og samtidig styrke og fremhæve den eksisterende natur samt øge biodiversiteten.
   • Ved planlægning af solenergianlæg skal der være fokus på, om der kan skabes øget tilgængelighed i form af stier, der giver adgang og forbindelse mellem bebyggelse, infrastruktur og naturområder.
   • Der skal i lokalplanen stilles krav om etablering af faunapassager og rekreative lommer mellem store solenergiarealer, for at sikre grønne korridorer.
   • Ved planlægning for solenergianlæg, hvor der er beskyttet natur, skal det sikres at der skabes en sammenhængende naturkorridor mellem naturområderne og ud til det åbne landskab.
4. Ved planlægning for solenergianlæg skal det dokumenteres, at der ikke er en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) gælder særligt skærpede krav om dokumentation for, at der ikke er en øget fare for forurening af grundvandet.
5. Inden for servitutarealer for jordkabelanlæg og højspændingsledninger må der ikke placeres større solenergianlæg på terræn.
6. Ved planlægning af solenergianlæg skal det sikres, at anlæggene ikke hindrer drift, vedligeholdelse eller udbygning af el- og gastransmissionsanlæg.
   

1. For at sikre en god landskabelig indpasning af vindmøller i det åbne land indpasses møllerne efter en samlet plan, hvor
   • højde af vindmøllerne, er betinget af en konkret vurdering.
   • der må ikke gives tilladelse efter planloven til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.
   • vindmøllerne skal være ens med hensyn til størrelse, udseende herunder omløbsretning, rotordiameter, materialevalg, farve samt som udgangspunkt være trebladet
   • vindmøller skal opføres med rørtårne som udgangspunkt i en lysegrå farve, og være refleksfri
   • skyggestop skal etableres i nødvendigt omfang, så naboboliger ikke udsættes for reelt skyggekast i mere end de anbefalede maksimalt 10 timer om året.
2. Vindmøller nær eltransmissionsanlæg skal som minimum placeres i en afstand svarende til anlæggets fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledninger.
3. Elektrisk ledende objekter må ikke placeres nærmere end 50 meter fra jordkabler uden foranstaltninger mod spændingsstigning i jorden.
   

1. Der kan ikke etableres fælles biogasanlæg, som er forsynet med husdyrgødning, i Fredensborg Kommune.

Højspændingsnet

1. Beliggenheden af det overordnede eltransmissionsnet (luftledninger og jordkabel) fremgår af retningslinjekortet. Hensynet til disse anlæg skal sikres i kommunens planlægning og administration.
2. Høje genstande som vindmøller, antenner mv. nær højspændingsanlæg skal som minimum placeres i en afstand på genstandens fulde totalhøjde fra respektafstanden langs luftledningsanlægget.
3. Høje elektrisk ledende objekter nær eltransmissionsnettets jordkabelanlæg bør ikke placeres nærmere end 50 m fra respektafstanden til jordkabler, uden foranstaltninger for beskyttelse mod spændingsstigning i jorden.
4. Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, bør ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Begrebet tæt på defineres ud fra en vurdering af den konkrete eksponering.
   

Formål med retningslinjerne

Fredensborg Kommune prioriterer klimaindsatsen højt. Det er kommunens mål at bekæmpe klimaud-fordringerne med et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalens 1,5°C-målsætning, og kommunen ønsker at fremme produktionen og udbredelsen af grøn elektricitet og varme, så el- og varmesektoren er fossilfri senest i 2035. Målene er fastsat i Grøn politik fra 2019 og udmøntet i en række handlingsplaner, herunder Klimaplan DK2020. Klimaplan DK2020 fastlægger bl.a., at 10 pct. af kommunens samlede elforbrug skal dækkes af vedvarende energi (VE) produceret inden for kommunens grænser i 2030.

Mindre solenergianlæg på bygninger og terræn

Der er potentiale for øget produktion af solenergi i Fredensborg Kommune – ikke mindst på store tagarealer.

Det er Fredensborg Kommunes udgangspunkt, at solenergianlæg i videst muligt omfang skal etableres på tagflader, facader og andre konstruktioner, f.eks. overdækninger på parkeringsarealer, på støjskærme o.lign. Særligt i erhvervsområder kan der være gode muligheder for at indpasse solenergianlæg på store tagflader og eller facader.

Retningslinjerne for mindre solenergi på tage og på terræn skal sikre, at anlæggene opsættes under hensyntagen til natur og landskab, arkitektur, bevarings- og beskyttelsesværdier mv. i byerne og i landområdet.

Etablering af solcelleanlæg på taget kræver som udgangspunkt ikke en byggetilladelse. Der kan i nogle tilfælde være brug for at søge om dispensation fra bestemmelser i områdets lokalplan eller lignende. Bemærk også, at solcelleanlægget skal overholde Bygningsreglementets krav om afstande til skel (BR18, § 179).

Der tillades ikke etablering af solenergianlæg på bevaringsværdige og historiske bygninger med bevaringsværdi 1-4 (SAVE) eller på terræn, som indgår i sammenhæng med et kulturmiljø.

I områder, der har karakter af samlet bebyggelse, som f.eks. rækkehuse, klyngehuse eller lignende skal der tilstræbes en samlet løsning for ikke at skæmme bebyggelsens helhedskarakter. I sådanne områder anbefales det at grundejer-, andels- og ejerforeninger udarbejder fælles retningslinjer for etablering af solenergianlæg i bebyggelsen.

Opsætning af solenergianlæg i landzone kræver som udgangspunkt tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning. Undtaget herfra er meget små anlæg på terræn samt anlæg opsat på beboelsesbygninger. Opstilling af solenergianlæg i byzone vurderes i forhold til retningslinjerne for solenergianlæg, gældende lokalplaner/byplanvedtægter, deklarationer, fredninger, byggeloven og anden lovgivning f.eks. naturbeskyttelsesloven.

Hvis du ønsker at etablere solcelleanlæg på terræn eller driftsbygninger i landzone, skal du søge om landzonetilladelse og efterfølgende byggetilladelse.

Betegnelsen solenergianlæg bruges som en fællesbetegnelse, der både dækker solceller til el-produktion, solfangeranlæg til varmeproduktion samt andre og eventuelle fremtidige metoder til at optage energi fra solen. Vejledning om de nødvendige tilladelser til forskellige anlægstyper og placeringer kan findes på kommunens hjemmeside.

Husstandsvindmøller

Husstandsvindmøller, er møller med en totalhøjde på 25 meter eller derunder.

Retningslinjerne for hustandsmøller skal sikre, at der ved behandling af ansøgninger om opsætning af en mølle tages hensyn til nabobeboelser, områder til støjfølsom arealanvendelse og til øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af landområdet og byområdet. Det skal sikres, at vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af kirker, fortidsminder, kulturmiljøer samt af natur og landskaber af særlig betydning.

Opstilling af vindmøller i landzone kræver landzonetilladelse. Grundlaget for landzonesagsbehandlingen vil være retningslinjerne for husstandsvindmøller, de øvrige retningslinjer for det åbne land og de konkrete støjhensyn. Det betyder, at der efter en konkret vurdering, hvori der indgår de ovennævnte forhold, kan gives tilladelse til husstandsmøller og små møller, der ikke belaster landskabet.

Opstilling af vindmøller i byzone vurderes i forhold til retningslinjerne for husstands-, mini- og mikrovindmøller, gældende lokalplaner/byplanvedtægter, deklarationer, fredninger, byggeloven og anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelsesloven.

Større solenergianlæg og vindmøller i det åbne land

Retningslinjerne for større solenergianlæg og vindmøller omfatter anlæg, der er af et sådant omfang, at de vurderes at medføre en væsentlig påvirkning i det bestående miljø og derfor kræver at der udarbejdes en lokalplan.

Af retningslinjekortet fremgår det, hvilke områder der er potentielt egnede til opsætning af solenergianlæg og/eller vindmøller (neutrale områder), hvilke områder der kræver en nærmere undersøgelse (begrænsede bindinger), og hvilke områder der er uegnet til VE-anlæg (negative områder).

Neutralområderne er fundet gennem en grundig analyse, hvor områder med særlige natur- og landskabsinteresser samt kulturmiljøer og kystnærhedszone er fravalgt. Det samme gælder arealer i transportkorridoren og andre områder, hvor etablering af VE-anlæg ikke vurderes at være hensigtsmæssigt. Nogle områder, f.eks. områder med potentiale som økologiske forbindelser, skovrejsningsområder eller områder med særligt værdifuld landbrugsjord, er udpeget som områder med begrænsede bindinger og her kræves yderligere analyse. Det samme gælder arealer med potentielle konflikter i forhold til beskyttet natur og EU’s habitatdirektiv.

VE-anlæg vurderes at kunne etableres midlertidigt uden varig påvirkning, da anlæggene har en levetid på 30–40 år, hvorefter arealerne føres tilbage til deres nuværende anvendelse. I perioden kan arealerne fortsat anvendes ekstensivt, f.eks. til afgræsning, høslæt eller rekreativt område. Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser i Grønt Danmarkskort skal sikre en langsigtet sammenhæng mellem eksisterende og fremtidige naturområder. Ved etablering af VE-anlæg i disse områder skal biodiversitet og klimatilpasning understøttes ved at skabe bedre sammenhæng og større robusthed i naturarealerne.

Kommunen prioriterer, at lavbundsarealer bevares og anvendes til natur- og klimamæssige formål – herunder kulstofbinding, fjernelse af næringsstoffer og fremme af biodiversitet.
Hvis et areal er udpeget som lavbundsareal, skal solenergianlæg etableres på en måde, der ikke hindrer et fremtidigt lavbundsprojekt. Solcelleanlæg skal kunne tåle, at arealet eventuelt sættes under vand. Vindmøller kan ikke opstilles inden for lavbundsarealer, da de kræver faste fundamenter.

Større solenergianlæg

Retningslinjerne for lokalplanpligtige solenergianlæg har til formål at sikre, at nye anlæg placeres og udformes på en måde, der tager hensyn til omgivelserne. Det gælder både i forhold til naboer, landskabet, naturinteresser, arkitektoniske hensyn samt bevarings- og beskyttelsesværdier i det åbne land.

Der er endnu ikke etableret større solenergianlæg på terræn i Fredensborg Kommune, men der vurderes at være et potentiale for at øge den lokale solenergiproduktion netop gennem etablering af sådanne anlæg. Store solenergianlæg vil som udgangspunkt kræve, at der udarbejdes en lokalplan, og at der gives både byggetilladelse og eventuelt landzonetilladelse.

Betegnelsen solenergianlæg anvendes bredt – den dækker både solcelleanlæg til elproduktion, solfangeranlæg til varmeproduktion og mulige fremtidige teknologier, der udnytter solen
Kommunens planlægning for solenergianlæg skal tilgodese, at servitutarealer for eltransmissionsanlæg friholdes. Etablering af stier, serviceveje eller hegn kræver i visse tilfælde dispensation fra den tinglyste servitut.

Større vindmøller

Retningslinjerne for større vindmøller skal sikre, at nye anlæg indpasses med omtanke og respekt for omgivelserne. Når der behandles ansøgninger om opstilling af vindmøller, skal der tages højde for nærheden til boliger, støjfølsomme områder og andre arealinteresser i både by- og landområder. Samtidig er det vigtigt, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af særligt sårbare steder – som kirker, fortidsminder, kulturmiljøer og landskaber med væsentlige natur- eller kulturværdier, væsentligt.

Efter bekendtgørelse om planlægning for vindmøller § 2, stk. 2, må der ikke gives tilladelse efter planloven til at placere vindmøller nærmere beboelse end 4 gange vindmøllens totalhøjde. Afstandskravet gælder dog ikke for vindmølleejerens beboelse (§ 2, stk. 7) eller for husstandsmøller opstillet i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg (§ 2, stk. 8).

Fredensborg Kommune har foretaget en kortlægning af kommunens vindressourcer sammenholdt med arealudnyttelse, afstande til naboer samt landskabelige, naturmæssige og kulturelle interesser. Analysen viser, at der kun er få områder i kommunen, hvor det er realistisk og hensigtsmæssigt at opstille store vindmøller, defineret som møller med en totalhøjde over 25 meter.

Sammenholdes de områder, hvor afstandskravet til boliger kan opfyldes, med neutralområder og områder med begrænsede bindinger, er der meget få områder hvor vindmøller kan placeres – se kort 2.

Kommunens planlægning for vindmøller skal tilgodese, at servitutarealer for eltransmissionsanlæg friholdes. Etablering af stier, serviceveje eller hegn kræver i visse tilfælde dispensation fra den tinglyste servitut.

Biogas

Det er en statslig interesse, at der udpeges arealer til biogasanlæg for at fremme udnyttelsen af husdyrgødning til produktion af vedvarende energi. I Fredensborg Kommune er der imidlertid meget begrænset kvæghold og ingen svineproduktion. Der er ca. 80 ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, hvoraf omkring 80 % er hestehold og resten hovedsageligt kvæg- eller fårebesætninger. Der er i på denne baggrund ikke potentiale for etablering af fælles biogasanlæg, som er forsynet med husdyrgødning og der er derfor ikke udpeget arealer til store biogasanlæg baseret på husdyrgødning.

Der kan dog være mulighed for udnyttelse af hestegødning til energiproduktion i små gårdanlæg. Fredensborg Kommune vil følge udviklingen inden for anvendelsen af husdyrgødning fra heste- og fårehold til biogasformål.

Overordnede energiforsyningsanlæg

Det overordnede eltransmissionsnet i Danmark består af højspændingsstationer, luftledninger og jordkabler på 100 kV og derover. Energinet Eltransmission A/S, som er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat, er ledningsejer. Eltransmissionsanlæg er en national interesse, som kommunen skal tage hensyn til i den fysiske planlægning og sagsadministration.

Eltransmissionsnettet er sikret ved tinglyste servitutter. Det betyder bl.a., at der inden for en given afstand til anlæggene ikke kan foretages fysiske ændringer og etableres anlæg af nogen art, med mindre der er meddelt dispensation.

Udover de servitutter, som er tinglyst på arealerne langs eltransmissionsnettet, er der en række sikkerhedskrav, som skal overholdes for at sikre forsyningssikkerheden og undgå uheld. Det gælder særligt i forhold til placering af høje objekter som vindmøller og master samt beplantning. Endvidere er der sikkerhedskrav til afstanden til eltransmissionsnettet, når der skal udføres arbejde nær anlæggene. Præcisering af afstandskrav kan fås ved henvendelse til Energinet eller på deres hjemmeside.

Udbygningen af el- og gastransmissionsnettet fremgår af Energinets langsigtede udviklingsplan, som ud-arbejdes hvert andet år og er tilgængelig på Energinets hjemmeside, Energinet.dk.

I Fredensborg Kommune er der 1 højspændingsluftledning på 400 kV og 2 på 132 kV. Energinet planlægger at nedtage de 2 eksisterende 132 kV luftledningsanlæg og erstatte dem med nyt 132 kV jordkabelanlæg. Kabellægningen vil løbe fra Stasevang i syd til Teglstrupgård i Helsingør. Kabellægningen vil følge Helsingørmotorvejen og vil i Fredensborg Kommune hovedsageligt placeres indenfor transportkorridoren (arealreservation til trafik- og forsyningsanlæg). Eksisterende og planlagte kabelføring fremgår af retningslinjekort.

Varmeforsyning, herunder naturgas

Kommunens varmeplaner er retningsvisende for, hvilken varmeforsyning der er tilgængelig i et område. Der er udlagt områder til naturgas, fjernvarme og individuel varmeforsyning, så hver type varmeforsyning ca. dækker 1/3 af forsyningen. Der arbejdes på at udbygge og fortætte fjernvarmeforsyningen, mens naturgasområderne ikke kan udvides.

I områder, der i varmeplanen er udlagt til individuel forsyning, benyttes en blanding af oliefyr, varmepumper, elvarme og opvarmning baseret på fast brændsel, eksempelvis træpillefyr.

Omkring 80 % af det samlede varmegrundlag i Fredensborg Kommune er i byområderne, mens de resterende 20 % ligger i landområdet. En stor del af Kokkedal og Nivå er forsynet med fjernvarme, hvor der er den fornødne varmetæthed (f.eks. etagebyggeri og større samlede bebyggelser). I Humlebæk er der udrullet fjernvarme til lidt under 1/3 af byen, mens Fredensborg er helt uden kollektiv fjernvarmeforsyning. I disse byer især, er der potentiale for udbredelse af fjernvarme og øget brug af vedvarende energikilder.

I områder med naturgas eller fjernvarme må der ikke installeres elvarme som primær varmekilde, hvilket dog ikke gælder varmepumper. Der er i disse områder som udgangspunkt ikke tilslutningspligt, og det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at pålægge tilslutningspligt ved konverterings- eller udbygningsprojekter for fjernvarmen. Nogle lokalplaner kan dog pålægge nybyggeri tilslutningspligt.

Det er et nationalt og lokalt mål at udfase anvendelsen af olie og naturgas til boligopvarmning og erstatte det med varme baseret på vedvarende energi. Derfor har kommunen foretaget en kortlægning af de områder, hvor der kan udbygges med fjernvarme, eller hvor øvrige fælles eller individuelle grønne varmeløsninger kan anbefales.

De samfundsøkonomiske krav til konvertering fra naturgas til fjernvarme er blevet lempet, således at det nu kan lade sig gøre at udbygge med fjernvarme i det, der i dag er naturgasområder.

De naturgasområder, hvor der af enten økonomiske, drifts- eller forsyningsmæssige årsager ikke vil komme fjernvarme, vil fortsætte med at være naturgasområder eller blive udlagt til individuel forsyning. I disse områder arbejdes der i henhold til Grøn Politik 2019-2023 samt Handlingsplan for Energi og Varme 2020-2022 med at udfase de fossile brændsler, herunder olie- og naturgasfyrene.

I landområdet er der et særligt potentiale for at omstille fra oliebaseret opvarmning til varme baseret på vedvarende energi, eksempelvis ved etablering af jordvarmeanlæg.