Friluftanlæg i landområdet

1. På retningslinjekortet er vist beliggenhed og afgrænsning af eksisterende golfbaner og øvrige eksisterende friluftsanlæg.

2. Golfbaner og andre arealkrævende anlæg kan alene udvides og anlægges efter en planfaglig vurdering og kun såfremt det kan tilpasses landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og arkitektoniske værdier.

3. Anlæg, bygninger og udenomsarealer til arealkrævende anlæg skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige.

4. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske eller arkitektoniske værdier eller medfører væsentlige støj- eller trafikgener.

5. Der må ikke etableres kunstig belysning, bortset fra nødvendig belysning ved bygninger og parkering.

6. Anlæggets drift må ikke forringe grundvandskvaliteten. Se desuden afsnittet Grundvand.

1. Vandskibanen i Nivå Havn kan ikke udvides, men kan fortsætte eksisterende aktiviteter, såfremt der ikke på længere sigt registreres negative påvirkninger af fuglelivet i Nivåbugten.

2. Der kan ikke etableres anlæg til brug af vandscootere, luftpudebåde eller lignende langs kommunens kyststrækning.

3. Grønholt Flyveplads kan ikke udvides, hverken anlægsmæssigt eller operationsmæssigt.

4. Motocrossbanen og skydebanen ved Kejserdal kan ikke udvides arealmæssigt.

1. På retningslinjekortet er vist beliggenhed og afgrænsning af eksisterende campingpladser.

2. De eksisterende campingpladser kan som udgangspunkt ikke udvides.

1. Glampingenheder skal som udgangspunkt placeres på eksisterende campingpladser.

2. I tilknytning til hotel og vandrehjem kan der gives tilladelse til etablering af glampingenheder, når en lokalplan giver mulighed herfor.

3. Kun i særlige tilfælde kan der gives landzonetilladelse til etablering af få glampingenheder i tilknytning til eksisterende bygninger en landbrugsejendom eller nedlagt landbrug.

4. I vurderingen lægges særlig vægt på hensynet til natur-, landskab- og kulturværdier samt naboer og trafikale forhold.

1. Primitive telt- og shelterpladser til offentlighedens brug kan alene etableres, hvor det efter en konkret vurdering ikke skader landskabs-, kultur– og naturværdierne og indgår i en overordnet rekreativ struktur.

1. Der kan etableres støttepunkter for friluftslivet i kystkilerne, langs kysten og i landområdet, når det efter en konkret vurdering ikke skader landskabs-, kultur– og naturinteresserne.

2. I støttepunkter kan der etableres begrænsede anlæg, der støtter det almene friluftsliv.

3. Støttepunkter skal fortrinsvis placeres, hvor der er god stiadgang. De kan indrettes i eksisterende bygninger eller knyttes til eksisterende frilufts-, kultur- eller overnatningsanlæg i landområdet.

Formål med retningslinjerne

Det er hensigten med retningslinjerne, at landområdet tilbyder oplevelsesmuligheder for både det organiserede og det almene friluftsliv – med vægt på det almene friluftsliv. Friluftsanlæg gøres så vidt muligt offentligt tilgængelige og anvendelige til flere former for friluftsaktivitet.

Pladskrævende friluftsanlæg

De eksisterende friluftsanlæg i landzonen omfatter følgende:

Højsager Camping

Nivå Camping

Sørup Golf

Simons Golf

Nivå Golf

Karlebo Idrætsanlæg

Karsemosegård Idrætsanlæg

Besøgsgårde i Krogerup

Frisbeegolfbane ved Fredtoften

Støjende friluftsanlæg

Fredensborg Kommune rummer en række støjende friluftsanlæg. Støjende friluftsanlæg skal, uanset om de ligger i landområdet eller i byområdet, overholde Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj fra friluftsanlæg.

Støjende vandsport

Langt størstedelen af kommunens kystvande bør fredeligholdes, først og fremmest af hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne i Nivå-bugten og boligmassen langs kysterne, inklusiv bevaringsværdige bymiljøer, samt af hensyn til de øvrige rekreative kvaliteter langs kyststrækningen.

Sejlads med vandscootere, jetski, luftpudefartøjer og tilsvarende fartøjer er forbudt uden særskilt tilladelse til afholdelse af specielle arrangementer. Ansøgninger om godkendelse behandles af politiet, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om sejlads med vandscootere mv.

De åbne lave strandenge i Nivå bugt udgør ikke alene et særligt landskabsrum, men også et unikt naturmiljø, som det eneste af sin art på hele Øresundskysten. Nivå bugten tjener som yngle- og opvækstområde for fisk. Desuden tjener de lavvandede arealer som rasteplads for trækfugle.

Det flade strandengslandskab er sårbart overfor anlæg, der forstyrrer oplevelsen af ”det flade”, dvs. massive anlæg med stor udstrækning. Nivåbugtens vandkvalitet er særlig sårbar overfor udledning af næringssalte og fysisk påvirkning af havbunden, der kan ødelægge vækstforholdene for ålegræs og makroalger og derved forringe fiskenes ynglemuligheder.

Nivå Havn er beliggende midt i kommunen med en god tilgængelighed og gode rekreative muligheder. Af hensyn til et varieret fritidstilbud i kommunen, bør den eksisterende vandskibane kunne fastholdes på visse vilkår.

Fredensborg Kommune vurderer, at vandskibanen i Nivå Havn kan fastholdes uden gene for vækstforholdene for ålegræs og makroalger i Nivå Bugt.

Fredensborg Kommune vurderer, at støjen fra de nuværende aktiviteter i Nivå havn ikke forstyrrer fuglelivet i bugten på nuværende tidspunkt. Fredensborg Kommune vurderer i den forbindelse, at vandskibaner er til mindre gene end sejlads med vandscootere og luftpudebåde. Støjen fra vandski adskiller sig ikke fra almindelig støj fra speedbåde, bortset fra, at den i højere grad er koncentreret på ét sted. Færdsel med speedbåde reguleres af politiet, f.eks. gælder det, at speedbåde tættere på kysten end 300 meter kun må færdes ved lav hastighed og vinkelret på kysten.

Flyvepladser

Fritidsaktiviteter som privat- og skoleflyvning, flyvning med svævefly og ultraletfly samt flyvning i forbindelse med faldskærmsudspring foregår fra flyvepladser, som også kan benyttes til forretnings- og taxaflyvning.

Anlæg af flyvepladser er omfattet af VVM-reglerne. Projekter skal screenes, før de kan realiseres, og de kan kræve kommuneplantillæg med VVM-vurdering. Privatflyvning i eget fly fra en mark på egen ejendom reguleres alene via Planlovens landzonebestemmelser og Miljøbeskyttelseslovens § 33.

Flyvepladsen ved Grønholt blev anlagt i 1940. Der er tilladelse til 5000 operationer om året (1 start eller 1 landing = 1 operation), men tilladelsen udnyttes ikke fuldt ud. I miljøgodkendelsen angives det endvidere, at der ikke er mulighed for udvidelse af anlægget. Fredensborg Kommune vurderer således, at flyvepladsen på den ene side ikke skal afvikles, men på den anden side heller ikke kan udvides, hverken anlægsmæssigt eller operationsmæssigt.

Skydebaner

Der findes to skydebaner i kommunen, skydebanen ved Kejserdal og skydebanen i Langstrup Mose.

Motorsportsbaner

Ved Kejserdal, på vestsiden af motorvejen ved Humlebæk ligger en motocrossbane. Der er udarbejdet lokalplan for området, som muliggør aktiviteten.

Grønne støttepunkter for friluftslivet

Støttepunkterne i landområdet skal fremme det almene friluftsliv i landområdet. Områder, der byder på landskabs-, kultur-, og naturoplevelser, er steder, hvor støttepunkter kan blive attraktive og understøtte oplevelserne. Støttepunkter indebærer kun beskedne anlæg f.eks. i form af en primitiv teltplads, overdækning/madpakkehus, en anløbsbro, en bålplads eller mindre formidlingstavler. Derfor kan disse støttepunkter ofte underordnes landskabs-, kultur- og naturværdierne.

Støttepunkter skal have god stiadgang, og så vidt muligt kunne nås med offentlig transport. De skal desuden fortrinsvis indrettes i eksisterende bygninger eller ved friluftsanlæg i landområdet, som har en form for betjening. Der bør også være fokus på mulighederne for støttepunkter i byområdet, som f.eks. ved Lergravssøerne eller ved lystbådehavnene.

Primitiv overnatning

Primitive overnatningssteder som telt- eller shelterpladser kan være med til at understøtte det almene friluftsliv. De bør derfor placeres hvor de kan indgå i en rekreativ sammenhæng i forhold til stier, naturområder og grønne støttepunkter.

Glamping

I de senere år har flere forskellige overnatningsformer vundet indpas i Danmark. En af disse er glamping, som er en turismeform, der kan foregå i luksustelte, hytter, trætophytter el.lign. og hvor det traditionelle primitive udstyr i forbindelse med overnatning i naturen er erstattet af f.eks. stilfulde senge med dyner og gulvtæpper i luksustelte med træbunde og træterrasser.

Kommuneplanens retningslinjer for glamping skal sikre, at der ved behandling af ansøgninger om etablering af glamping i det åbne land, tages hensyn til naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier, naboer, trafikken i området samt øvrige interesser, der knytter sig til anvendelsen af det åbne land.

Ansøgninger om etablering af glamping vurderes i forhold til de gældende retningslinjer i kommuneplanen, Plan- og Landdistriktsstyrelsens publikation ”Vejledning om glamping”, planlovens landzonebestemmelser samt ud fra Planklagenævnets praksis i afgørelser om glamping i det åbne land.

Lovgivning

Den stigende interesse for glamping og overnatning i naturen har medført ny lovgivning inden for planlovens landzonebestemmelser. For at imødekomme den store interesse for glamping trådte en ny planlovsændring i kraft den 1. januar 2024, med en ændring af planlovens § 35, stk. 11, som lyder:

”Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter stk. 1 til etablering af op til otte glampingenheder i form af luksustelte el.lign. samt trætophytter, der placeres samlet og i nærheden af eksisterende bebyggelse ved en veletableret, større turistattraktion eller en veletableret, større virksomhed med væsentlige besøgsaktiviteter, som ikke allerede omfatter udlejning af hus eller husrum til overnattende gæster. Tilladelsen tidsbegrænses til maksimalt 5 år.”

Det vurderes at Fredensborg Kommune ikke har sådanne større turistattraktioner eller virksomheder, der opfylder lovens krav.

Glampingenheder kan etableres på eksisterende campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder. Glampingenheder med fast bund sidestilles med campinghytter og kan kun etableres i det omfang, en lokalplan giver mulighed for campinghytter. Placering af glampingenheder med fast bund skal desuden være i overensstemmelse med en meddelt campingtilladelse efter campingreglementet

Den nye ændrede lovgivning på planområdet, giver bedre muligheder for etablering af glampingenheder i det åbne land. Dog gælder det som hovedregel, at der ikke kan etableres glampingenheder i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bebyggelse, uanset om det sker på baggrund af en lokalplan eller en landzonetilladelse.

Dette medfører bl.a., at det vil være særdeles vanskeligt at opnå tilladelse til at etablere glampingenheder på bark mark uden at være i tilknytning til eksisterende bebyggelse. I praksis vurderes en bygning at være i tilknytning til eksisterende bebyggelse, hvis afstanden ikke overstiger 20 meter. Det er dog altid en konkret vurdering i den enkelte sag.

Planklagenævnets praksis er restriktiv af hensyn til at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i landområdet.

Generelle vilkår for landzonetilladelse til glamping

Der stilles ved landzonetilladelse til etablering af glamping normalt vilkår om:

• at glampingenheder placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse på den ansøgte ejendom.

• at glampingenheder placeres i umiddelbar nærhed af hinanden, så enhederne opleves som et samlet hele og ikke spredt og uplanlagt bebyggelse.

• at glampingenhederne skal ligge afskærmet i landskabet og ikke umiddelbart være synlige fra f.eks. en større vej i området

• at glampingenheder maksimalt må være 15 m2 og skal være flytbare med begrænsede installationer.

• at landzonetilladelse til glamping er tidsbegrænset til maksimalt 5 år. Der vil dog kunne søges om forlængelse af landzonetilladelsen.

• at glampingenheder og eventuelle tilhørende anlæg skal fjernes, når tilladelsen udløber, eller når anvendelsen til det tilladte formål ophører, samt vilkår om genopretning af arealet til de oprindelige forhold.

Den videre planlægning

Mindre anlæg til friluftslivet i landområdet kan etableres på baggrund af landzonetilladelse. Større anlæg og bygninger til friluftsformål forudsætter lokalplanlægning.

Endelig er nogle anlæg så store eller griber ind i regionale interesser, at de forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg, hvis anlægget ikke allerede er optaget i kommuneplanen. Visse anlæg er også omfattet af regler om VVM-vurdering.

Andre myndigheder

Naturstyrelsen

Miljøstyrelsen

Lovgrundlag

Planloven

Miljølovgivninens § 33