Grønne byer
Kommunens fire bysamfund ligger omgivet af rekreative landskaber, søer, skov og kyst. Grønne strøg trækker naturen ind i byerne og sammen med offentlige parker og små grønne områder dannes en overordnet grøn struktur i og omkring byerne.
Grønne friarealer helt tæt på den enkelte bolig er med til at skabe attraktive boligområder for både beboere og forbipasserende. Samtidig giver grønne friarealer mulighed for at styrke naturindholdet og biodiversiteten i byerne.
Læs mere om grønne byer
De bynære grønne områder fremgår af retningslinjekortet og er inddelt i følgende kategorier:
Byparker
Naturprægede grønne områder og skove
Strande.
Det skal tilstræbes, at der maximalt er en afstand på 400 meter fra kommunens boligområder til et af byens grønne områder.
Fodgængere, cyklister og motionister skal i videst muligt omfang have let og sikker adgang til de bynære grønne områder.
I planlægningen og driften af de bynære grønne områder skal der anvendes hjemmehørende arter og arbejdes for størst mulig variation og mangfoldighed i plante- og dyreliv. Dette gælder dog ikke eksisterende parkanlæg, der er anlagt efter andre principper.
Overgangen til tilstødende områder markeres altovervejende med levende hegn eller frit indkig.
Grønne områder skal planlægges med henblik på afhjælpning af problemer med håndtering af øgede nedbørsmængder forsaget af klimaforandringer. Se også retningslinjerne for Klimatilpasning.
Ved planlægning for nye bolig-, erhvervs- eller skoleområder skal der som minimum anlægges friareal svarende til normen som den er fastsat og beskrevet i de generelle rammer for friareal - se mere Generelle rammer
Friarealer skal indgå som et integreret og strukturerende element i disponering og udformning af byggeriet.
Eksisterende træer og beplantning, som har stor biologisk eller arkitektonisk værdi, skal bevares og indgå i den fremtidige struktur og disponering af friarealer og byggeri.
Friarealerne skal placeres og indrettes så de indbyder til ophold, bevægelse og rekreative aktiviteter.
Der skal indarbejdes bestemmelser i lokalplaner om artssammensætning, plantestørrelser samt jordvolumen af plantehuller som sikrer god vækst.
Ved planlægning for nye bolig- og erhvervsområder skal en del af friarealet anlægges som grønt friareal i et omfang svarende til begrønningsprocenten, som den er fastsat og beskrevet i de Generelle rammer
Det skal tilstræbes, at der skabes fysisk sammenhæng mellem de grønne friarealer til boliger og byens øvrige grønne områder.
Beplantningen af grønne friarealer skal indeholde en variation af træer, buske, stauder og græsser.
På grønne friarealer skal det tilstræbes at anvende hjemmehørende arter, der fremmer biodiversiteten, og der skal i videst muligt omfang vælges allergivenlige arter, med begrænset pollenproduktion.
LAR-anlæg og blå flader med vand skal om muligt indpasses i de grønne friarealer for at understøtte biodiversitet med et varieret plante- og dyreliv.
Forhaver og kantzoner ved tæt lav og etagebyggeri skal beplantes i et omfang, så de bidrager til at skabe en grøn karakter for de omkringliggende arealer.
Ved planlægning for bolig- og erhvervsområder skal der langs lokalveje og privat fælles veje etableres et sammenhængende forløb af træer i mindst én vejside.
Parkeringsarealer på terræn ved boliger og institutioner skal indrettes med plantebede til træer med levende bunddække svarende til minimum hver femte parkeringsplads. Plantebedene skal anlægges jævnt fordelt over det samlede parkeringsareal.
Parkeringsarealer på terræn ved erhverv og detailhandel skal indrettes med plantebede til træer med levende bunddække svarende til minimum hver tiende parkeringsplads. Plantebedene skal anlægges jævnt fordelt over det samlede parkeringsareal.
Plantebede til træer, buske, stauder og lignende skal ved lokalplanlægning sikres et jordvolumen som sikrer god vækst.
Grønne områder
Værdien af byens grønne områder og bynære landskaber er veldokumenteret og det er derfor vigtigt at de friholdes for yderligere bebyggelse. Nærhed til grønne områder og natur har stor betydning for den enkeltes opfattelse af byens kvalitet. Områder med gode muligheder for at dyrke det sociale liv, friluftsaktiviteter og motion i grønne omgivelser har positiv effekt på sundhed og velvære. Jo tættere områderne ligger på boligen, og jo bedre kvalitet områderne har, desto mere benyttes områderne. Byens grønne byrum kan f.eks. udnyttes til dyrkning af egne grøntsager i fælles nyttehaver, eller fællesarealer kan tilplantes med frugttræer og bærbuske. Det giver sunde lokale råvarer, forståelse for naturens mangfoldighed, mulighed for fysisk udfoldelse og socialt samvær. Se også generelle rammebestemmelser for friarealer.
Sammenhænge mellem byens grønne områder og den bynære natur i form af grønne kiler og stiforbindelser øger såvel de rekreative kvaliteter af de enkelte områder og medvirker til variation og mangfoldighed i plante- og dyreliv. Ønsker om tilgængelighed skal ske i respekt for bevaring af de tilstedeværende kvaliteter, herunder plante- og dyreliv, kulturspor mv.
Håndtering af overfladevandet i forbindelse med ekstreme regnhændelser er en udfordring, som kun bliver større i de kommende år. Grønne områder og friarealer i tilknytning til boligbebyggelse har stor betydning for en bæredygtig afvanding. Ved at indtænke afvandingsløsninger, som kan tilbageholde, øge fordampningen eller sikre nedsivning af vandet lokalt, mindskes afledningen af overfladevand til afløbssystemet. Samtidig kan nye vandelementer bidrage til oplevelseskvaliteten i byens grønne områder, og det kan være en måde at forbedre mikroklimaet ved stigende temperaturer. Løsninger til håndtering af vand kan designes til en multifunktionel anvendelse. I tørre perioder kan de f.eks. benyttes som aktivitets- og opholdselementer og i regnfulde perioder fungerer de som forsinkelsesbassin.
Grønne friarealer, veje og parkeringspladser
De kommende års planlægning vil fokusere på fortætning og omdannelse inden for den eksisterende by. Det er vigtigt, at det kommer til at ske med omtanke for bysamfundenes særlige identitet og kendetegn samtidig med at der sikres kvalitet både i og imellem bygningerne.
Retningslinjerne skal sikre, at der ved lokalplanlægning sikres plads til grønne friarealer med en indholdsmæssig kvalitet i form af varieret beplantning med træer, buske stauder og græsser. De grønne friarealer skal fungere som grønne elementer, der understøtter levesteder for planter og dyr, samtidig med at friarealerne indbyder til fællesskab, ophold, bevægelse og leg.
Mere naturprægede beplantninger med hjemmehørende plantearter og alsidige voksesteder kan både tilbyde bedre levesteder for dyr og i højere grad klare sig uden en krævende plejeindsats. Derfor er det hensigtsmæssigt også at arbejde efter principperne i Vild med Vilje, når der skal anlægges nye grønne friarealer.
Grønne friarealer skal i videst muligt omfang skabe forbindelser eller ”trædesten” til kommunens øvrige grønne struktur for at øge spredningsmulighed for flora og fauna og styrke biodiversiteten. Det kan også ske ved beplantning langs veje og stier, herunder i tilknytning til skybrudstiltag, og ved etablering af lokale grønne anlæg og begrønnede facader og kantzoner.
Andre myndigheder
Miljøstyrelsen vejleder kommuner, borgere og virksomheder i arbejdet med klimatilpasning. Vejledning og information kan tilgås via linket klimatilpasning.dk.
Lovgrundlag
Planlovens § 15, stk. 2, pkt. 12. giver mulighed for at optage bestemmelser om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder bl.a. hegnsforhold, naturforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt.
