---
title: "Grønne byer"
date: "2026-01-22"
created: "2025-02-04"
---

[Hjem](https://kommuneplan2025.dk/)

                    [Retningslinjer](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer)

                    [By og bolig](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer/by-og-bolig)

                [Grønne byer](https://kommuneplan2025.dk/retningslinjer/by-og-bolig/groenne-byer)

# Grønne byer

Kommunens fire bysamfund ligger omgivet
af rekreative landskaber, søer, skov og kyst. Grønne strøg trækker naturen ind
i byerne og sammen med offentlige parker og små grønne områder dannes en
overordnet grøn struktur i og omkring byerne.

Grønne friarealer helt tæt på den
enkelte bolig er med til at skabe attraktive boligområder for både beboere og
forbipasserende. Samtidig giver grønne friarealer mulighed for at styrke
naturindholdet og biodiversiteten i byerne.

## Læs mere om grønne byer

###

                                    Bynære grønne områder

1. De bynære grønne områder fremgår af retningslinjekortet og er inddelt i følgende kategorier:

- Byparker
- Naturprægede grønne områder og skove
- Strande.

1. Det skal tilstræbes, at der maximalt er en afstand på 400 meter fra kommunens boligområder til et af byens grønne områder.

1. Fodgængere, cyklister og motionister skal i videst muligt omfang have let og sikker adgang til de bynære grønne områder.

1. I planlægningen og driften af de bynære grønne områder skal der anvendes hjemmehørende arter og arbejdes for størst mulig variation og mangfoldighed i plante- og dyreliv. Dette gælder dog ikke eksisterende parkanlæg, der er anlagt efter andre principper.

1. Overgangen til tilstødende områder markeres altovervejende med levende hegn eller frit indkig.

1. Grønne områder skal planlægges med henblik på afhjælpning af problemer med håndtering af øgede nedbørsmængder forsaget af klimaforandringer. Se også retningslinjerne for Klimatilpasning.
2. Bynær rekreativ natur, i fremtidige byudviklingsområder, herunder Humlebæk Syd, skal udvikles med høj biodiversitet til glæde for både natur og borgere.

###

                                    Friarealer

1. Ved
planlægning for nye bolig-, erhvervs- eller skoleområder skal der som minimum
anlægges friareal svarende til normen som den er fastsat og beskrevet i de
generelle rammer for friareal - se mere [Generelle rammer](https://kommuneplan2025.dk/MOLIRIPAGE/10dfa57a-46a3-474d-8c4e-ade44dd50f20 "Generelle rammer")

1. Friarealer
skal indgå som et integreret og strukturerende element i disponering og
udformning af byggeriet.

1. Eksisterende
træer og beplantning, som har stor biologisk eller arkitektonisk værdi, skal
bevares og indgå i den fremtidige struktur og disponering af friarealer og
byggeri.

1. Friarealerne
skal placeres og indrettes så de indbyder til ophold, bevægelse og rekreative
aktiviteter.

1. Der
skal indarbejdes bestemmelser i lokalplaner om artssammensætning,
plantestørrelser samt jordvolumen af plantehuller som sikrer god vækst.

###

                                    Grønne friarealer

1. Ved
planlægning for nye bolig- og erhvervsområder skal en del af friarealet
anlægges som grønt friareal i et omfang svarende til begrønningsprocenten, som
den er fastsat og beskrevet i de [Generelle rammer](https://kommuneplan2025.dk/MOLIRIPAGE/10dfa57a-46a3-474d-8c4e-ade44dd50f20 "Generelle rammer")

1. Det
skal tilstræbes, at der skabes fysisk sammenhæng mellem de grønne friarealer
til boliger og byens øvrige grønne områder.

1. Beplantningen
af grønne friarealer skal indeholde en variation af træer, buske, stauder og
græsser.

1. På
grønne friarealer skal det tilstræbes at anvende hjemmehørende arter, der
fremmer biodiversiteten, og der skal i videst muligt omfang vælges allergivenlige
arter, med begrænset pollenproduktion, og der skal i videst muligt omfang vælges
allergivenlige arter, med begrænset pollenproduktion.

1. LAR-anlæg
og blå flader med vand skal om muligt indpasses i de grønne friarealer for at
understøtte biodiversitet med et varieret plante- og dyreliv.

1. Forhaver
og kantzoner ved tæt lav og etagebyggeri skal beplantes i et omfang, så de
bidrager til at skabe en grøn karakter for de omkringliggende arealer.

###

                                    Grønne veje og parkeringsarealer

1. Ved
planlægning for bolig- og erhvervsområder skal der langs lokalveje og privat
fælles veje etableres et sammenhængende forløb af træer i mindst én vejside.

1. Parkeringsarealer
på terræn ved boliger og institutioner skal indrettes med plantebede til træer
med levende bunddække svarende til minimum hver femte parkeringsplads.
Plantebedene skal anlægges jævnt fordelt over det samlede parkeringsareal.

1. Parkeringsarealer
på terræn ved erhverv og detailhandel skal indrettes med plantebede til træer
med levende bunddække svarende til minimum hver tiende parkeringsplads.
Plantebedene skal anlægges jævnt fordelt over det samlede parkeringsareal.

1. Plantebede
til træer, buske, stauder og lignende skal ved lokalplanlægning sikres et
jordvolumen som sikrer god vækst.

###

                                    Redegørelse - Grønne byer

#### **Grønne områder**

Værdien af byens grønne områder og
bynære landskaber er veldokumenteret og det er derfor vigtigt at de friholdes
for yderligere bebyggelse. Nærhed til grønne områder og natur har stor
betydning for den enkeltes opfattelse af byens kvalitet. Områder med gode
muligheder for at dyrke det sociale liv, friluftsaktiviteter og motion i grønne
omgivelser har positiv effekt på sundhed og velvære. Jo tættere områderne
ligger på boligen, og jo bedre kvalitet områderne har, desto mere benyttes
områderne. Byens grønne byrum kan f.eks. udnyttes til dyrkning af egne
grøntsager i fælles nyttehaver, eller fællesarealer kan tilplantes med
frugttræer og bærbuske. Det giver sunde lokale råvarer, forståelse for naturens
mangfoldighed, mulighed for fysisk udfoldelse og socialt samvær. Se også
generelle rammebestemmelser for friarealer.

Sammenhænge mellem byens grønne områder
og den bynære natur i form af grønne kiler og stiforbindelser øger såvel de
rekreative kvaliteter af de enkelte områder og medvirker til variation og
mangfoldighed i plante- og dyreliv. Ønsker om tilgængelighed skal ske i respekt
for bevaring af de tilstedeværende kvaliteter, herunder plante- og dyreliv,
kulturspor mv.

Håndtering af overfladevandet i
forbindelse med ekstreme regnhændelser er en udfordring, som kun bliver større
i de kommende år. Grønne områder og friarealer i tilknytning til
boligbebyggelse har stor betydning for en bæredygtig afvanding. Ved at indtænke
afvandingsløsninger, som kan tilbageholde, øge fordampningen eller sikre
nedsivning af vandet lokalt, mindskes afledningen af overfladevand til
afløbssystemet. Samtidig kan nye vandelementer bidrage til
oplevelseskvaliteten i byens grønne områder, og det kan være en måde at
forbedre mikroklimaet ved stigende temperaturer. Løsninger til håndtering af
vand kan designes til en multifunktionel anvendelse. I tørre perioder kan de
f.eks. benyttes som aktivitets- og opholdselementer og i regnfulde perioder
fungerer de som forsinkelsesbassin.

### **Grønne friarealer, veje og parkeringspladser**

De
kommende års planlægning vil fokusere på fortætning og omdannelse inden for den
eksisterende by. Det er vigtigt, at det kommer til at ske med omtanke for
bysamfundenes særlige identitet og kendetegn samtidig med at der sikres
kvalitet både i og imellem bygningerne.

Retningslinjerne
skal sikre, at der ved lokalplanlægning sikres plads til grønne friarealer med
en indholdsmæssig kvalitet i form af varieret beplantning med træer, buske
stauder og græsser. De grønne friarealer skal fungere som grønne elementer, der
understøtter levesteder for planter og dyr, samtidig med at friarealerne
indbyder til fællesskab, ophold, bevægelse og leg.

Mere
naturprægede beplantninger med hjemmehørende plantearter og alsidige
voksesteder kan både tilbyde bedre levesteder for dyr og i højere grad klare
sig uden en krævende plejeindsats. Derfor er det hensigtsmæssigt også at
arbejde efter principperne i Vild med Vilje, når der skal anlægges nye grønne
friarealer.

Grønne
friarealer skal i videst muligt omfang skabe forbindelser eller ”trædesten”
til kommunens øvrige grønne struktur for at øge spredningsmulighed for flora og
fauna og styrke biodiversiteten. Det kan også ske ved beplantning langs veje og
stier, herunder i tilknytning til skybrudstiltag, og ved etablering af lokale
grønne anlæg og begrønnede facader og kantzoner.

**Andremyndigheder**

Miljøstyrelsen vejleder kommuner,
borgere og virksomheder i arbejdet med klimatilpasning. Vejledning og information
kan tilgås via linket [klimatilpasning.dk.](https://www.klimatilpasning.dk/)

**Lovgrundlag**

Planlovens § 15, stk. 2, pkt. 12. giver
mulighed for at optage bestemmelser om udformning, anvendelse og
vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder bl.a. hegnsforhold,
naturforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt.

 ****