Boliger i byområdet

Områder til boligformål fremgår af retningslinjekortet.

1. Nye boligområder skal placeres i byzone i eksisterende bysamfund eller i direkte tilknytning hertil. Eksisterende boligområder fremgår af retningslinjekortet.

1. Nye boligområder skal placeres og indrettes, så der er let adgang for alle borgere til daglige gøremål, i form af indkøb, adgang til skole og dagtilbud og andre offentlige tilbud, adgang til grønne områder og rekreative faciliteter, gang-/cykelstier, cykelparkering samt kollektiv trafik.
   

2. Ved planlægning af nye boligområder skal det sikres:

• At der både er adgang til kvalitetsfulde opholdsarealer i det nære miljø omkring boligerne og til større grønne områder tæt ved bydelen.

• At området er udformet, og der anvendes materialer som sikrer, at det er tilgængeligt for alle, også seniorer og handicappede.

• At udendørs fri- og opholdsarealer udformes under hensyn til lokal afvanding af regnvand.

• At beplantning, belysning, inventar, udsyn og åbenhed bidrager til trygge udendørs fri- og opholdsarealer.

• At bebyggelsen og friarealerne disponeres og indrettes under hensyntagen til særlige landskabelige eller biologiske værdier i området.

• At samspillet mellem bebyggelsens arkitektoniske udtryk og omgivelser analyseres, således at de stedlige kvaliteter i videst muligt omfang bevares.

At bebyggelsen, hvor det er muligt, er med til at understøtte og formidle den lokale stedsidentitet.

• At bebyggelsen, hvor det er muligt, er med til at understøtte og formidle den lokale stedsidentitet.

Se også retningslinjer for friarealer/ grønne friarealer samt generelle rammer for friarealer. Se endvidere retningslinjer for terrænregulering i byzone.

1. Ved planlægning af nye boligområder skal der indledningsvis redegøres for områdets potentialer for genanvendelse og transformation af såvel bygninger som byggematerialer.

2. Nye boligområder skal som udgangspunkt planlægges med varierede boligtyper og boligstørrelser.
   

3. I områder fastlagt til boligformål kan der efter en nærmere planlægning tillades kollektive anlæg såsom børneinstitutioner, fælleshus, varmecentral og lignende.

Indenfor de stationsnære områder må omdisponering af arealanvendelse generelt ikke føre til en mere ekstensiv anvendelse end hidtil, og ny større boligbebyggelse kan som hovedregel kun etableres som tæt/lav boliger og etageboliger

1. Senioregnede boliger skal have niveaufri adgang og skal som udgangspunkt placeres med god tilgængelighed til offentlig transport og indkøbsmuligheder
   

Formål med retningslinjerne

Retningslinjerne for boligområder skal sikre, at den fremtidige boligudbygning sker hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende byområder, byfunktioner og infrastruktur.

Generelle samfundstendenser peger på, at den klassiske kernefamilie, suppleres med nye familiekonstellationer med forskellige plads- og funktionsbehov. Flere ældre borger og det at befolkningen generelt lever længere, stiller tilsvarende nye krav til boligerne, hvor flere søger mindre og overskuelige boliger eller samværet i bofællesskaber. Ligesom der ses en stigning i antallet af personer, der ønsker at bo alene, hvilket også forudsætter nye boligformer/mindre boliger.

Muligheden for fortsat at kunne tiltrække unge familier skal kunne imødekommes med familievenlige boliger. En del af disse boliger kan tilvejebringes ved at nye etageboliger og rækkehuse opføres, så de er attraktive valg for seniorer, der i dag bor i parcelhus. Dermed kan der frigøres flere parcelhuse til børnefamilier.

Fortætning af byområderne

Ud fra et bæredygtighedshensyn bør boligudbygning af bysamfundene ske ved fortætning og i mindre grad ved udvidelse.

En koncentration af boliger og byfunktioner understøtter en mere grøn mobilitet, da det bliver et realt alternativ at benytte cyklen eller gå fremfor bilen, ligesom det giver en nemmere hverdag at bo tæt på indkøb og adgang til skole, dagtilbud og andre offentlige funktioner.

Fortætning skal dog ske med omtanke for byernes og lokalområdernes særlige identitet og kendetegn, samt at det ikke går ud over byernes grønne åndeholder. Der skal være fokus på, at sikre plads til mere biodiversitet, grønne forbindelser og klimatilpasning i boligudbygningen.

I bymidterne er de største potentialer for fortætning. Her kan fortættes på baggrund af konkrete projektovervejelser og helhedsbetragtninger, der viser en forbedring af bymiljøet. Her kan boligbyggeri dække et lokalt behov for andre boligtyper end familieboliger f.eks. senioregnede boliger og single boliger.

Retningslinjerne skal være med til at sikre, at der er et varieret boligudbud der matcher forskellige aldersgrupper og livssituationer.

Retningslinjerne skal også sikre, at disponeringen for de enkelte boliger og boligområder sker på en bæredygtig måde med fokus på at bevare og styrke den lokale identitet, trivsel, landskab, natur og miljø. Endelig skal de medvirke til at påvirke hverdagslivets bevægelsesmønstre og den enkelte borgers valg af transportform til gavn for klimaet og folkesundheden.

Genanvendelse

Bevaring og omdannelse af eksisterende byggeri er sammen med genanvendelse af byggematerialer, som f.eks. tegl og beton, et redskab til at begrænse ressourceforbruget og dermed CO₂-udledningen. Ved byggeri og byudvikling skal der derfor have øget fokus på at bevare og omdanne eksisterende bygninger, ligesom byggematerialer fra nedrivning, skal søges genanvendt lokalt.

Den videre planlægning

Den mere detaljerede planlægning i forhold til at sikre miljø og bæredygtighedshensyn i byggeri og arealdisponeringen, herunder byggematerialer, placering af boliger og sammenhænge med omkringliggende bebyggelser mv. sker i lokalplanlægningen.

Andre myndigheder

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

De statslige interesser fokuserer ikke specifikt på den boligmæssige udbygning men mere generelt i forhold til byvækst i henhold til hovedprincipperne i Fingerplanen 2019, jf. afsnit om Byområderne.

Lovgrundlag

Retningslinjerne for områder til boliger er fastsat i medfør af planloven, herunder § 15, stk. 2.