Generelle rammer

Friarealkravet fremgår af nedenstående skema. Friarealkravet fastlægger hvor stort et areal der som minimum skal anlægges som friareal i forhold bebyggelsens samlede etageareal. Friarealkravet er i tabellen angivet i procent af etagearealet.

Reduktion af friarealkrav for skoler

For skoler, hvor der er mulighed for at anvende nærtliggende rekreative arealer som legepladser, parker og idrætsfaciliteter, kan kravet i særlige tilfælde fraviges på baggrund af en konkret vurdering.

Definition af friareal

Friarealer defineres som udendørs arealer, der primært er tiltænkt ophold, bevægelse og rekreative funktioner.

Friarealer dækker typisk over grønne fællesarealer, haver, visse udendørs befæstede arealer, tagterrasser, altaner, overdækkede arealer og kantzoner.

Arealer til lokal afledning af regnvand (LAR), f.eks. render, grøfter og regnbede, kan indgå i friarealet.

Altaner, tagterrasser og taghaver kan indgå i beregningen af friarealet, når de er tilgængelige for beboere, og hvis der samtidig også indgår friareal på terræn.

Pladser, fælles gadearealer og stier kan betragtes som friareal, hvis de er tiltænkt rekreativt brug.

Veje, bil- og cykelparkering, arealer til affaldshåndtering, svalegange og støjvolde indgår ikke i beregning af friareal.

Friarealer skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

Definition af begrønningsprocent

Begrønningsprocenten definerer, hvor stor en del af friarealerne, der skal anlægges som grønne friarealer (grønne områder med beplantning).

Grønne friarealer omfatter grønne fællesarealer, haver, grønne kantzoner og taghaver med beplantning. LAR-anlæg, herunder blå flader med vand, kan indgå hvis de indgår som grønt/blåt landskabselement.

Åben-lav boliger

Inden for områder som er udlagt til åben-lav boligbebyggelse, må der ikke udstykkes grunde, som er mindre end 700 m² medmindre andet fastsættes i den konkrete ramme for området.

Dog kan der i eksisterende åben-lav boligområder uden lokalplan eller byplanvedtægt indrettes eller opføres dobbelt- eller tofamiliehuse på grunde, hvor der til hver boligenhed kan opnås et areal på minimum 600 m².

Mindstegrundstørrelser i åben lav boligbebyggelse for henholdsvis fritliggende villaer, dobbetlhuse og tofamiliehuse.

Ved matrikulære ændringer i eksisterende åben-lav boligområder skal fremtidige grunde følge den eksisterende matrikelstruktur i området, og fremtidige grunde skal gives en hensigtsmæssig form.

Ved udstykning af grunde inden for åben-lav boligområder skal på hver grund kunne indtegnes et kvadrat på 20 m x 20 m.

Ved udstykning inden for åben-lav boligområder skal hver grund have en facadelængde på minimum 20 m mod vej. Undtaget herfra er ejendomme, der udstykkes som koteletgrund.

Ved konkret planlægning for områder til åben lav boliger kan ovenstående bestemmelser fraviges.

Krav til form af nye matrikler, der opstår som følge af matrikulære ændringer, i åben lav boligområder.

Helårsbeboelse

I boligområder (åben lav-, tæt lav-, etageboliger og områder til blandet bolig og erhverv) fastlægges anvendelsen til boligformål og helårsbeboelse.

Byrådet har i 2024 besluttet, at der er bopælspligt i Fredensborg Kommune.

Åben-lav

Åben-lav boliger er fritliggende beboelsesbygninger i form af villaer eller parcelhuse, som indeholder én bolig.

Tæt-lav

Tæt-lav boliger er helt eller delvist sammenbyggede boliger, som er adskilt af lodret skel mellem boligerne. Herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og klyngehuse.

Etage

Etage boliger er bygninger i to eller flere etager, som indeholder 3 eller flere boliger, der adskilles af vandret skel mellem boligerne.

Parkeringsnormen for biler differentieres mellem en primær parkeringsnorm for hele kommunen, hvor der kan opnås reduktion inden for de stationsnære bymidter, samt en parkeringsnorm for de stationsnære kerneområder.

Reduktion i parkeringsnorm i stationsnære bymidter

I Humlebæk og Nivå bymidter kan der være mulighed for reduktion af parkeringsnormen. Denne mulighed skal vurderes i forhold til potentialet for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser.

Gælder dobbeltudnyttelsen for flere ejendomme skal der tinglyses aftale om dobbeltudnyttelse.

Reduktion i parkeringsnormen ved etablering af delebilsordning

Ved planlægning for fællesskabsorienterede boformer kan der være mulighed for reduktion af parkeringsnormen, såfremt der etableres en delebilsordning med kollektiv tilslutningspligt.

Det er en betingelse at følgende er opfyldt:

• Delebilsordningen skal bestå af mindst 3 delebiler.

• 1 parkeringsplads til 1 delebil kan højest erstatte 5 parkeringspladser til private biler.

• Der anlægges minimum 0,5 gæsteparkeringsplads pr. bolig, som ikke kan medregnes i delebilsordningen.

• Delebilsordningen skal tinglyses på matriklen med kommunen som påtaleberettiget.

Ved reduktion i antallet af anlagte parkeringspladser skal det fremgå af lokalplanen, hvordan parkeringsbehovet skal opfyldes (jf. parkeringsnorm for boliger), hvis delebilsordningen ophører.

Bestemmelser for etablering af bilparkering

Bilparkering skal etableres på egen grund.

I bymidter kan der være mulighed for, at en andel af parkeringsdækningen finder sted i kvarteret. Dette beror på en konkret vurdering.

* Der skal i lokalplaner stilles krav til antal pladser til specialcykler/ ladcykler med udgangspunkt i det konkrete sted og funktion.

Bestemmelser for etablering af cykelparkering

Cykelparkering skal etableres, hvor den er let tilgængelig for brugene.

Cykelparkering skal etableres i umiddelbar nærhed til indgangspartier.

I lokalplanlægningen for alle rammeområder, der helt eller delvis er omfattet af udpegninger i risikokort for regnhændelser, havvandsstigninger, erosion eller terrænnært grundvand i retningslinjerne, skal det vurderes, hvorvidt og i hvilket omfang det er nødvendigt at sikre den bebyggelse eller anvendelse, som lokalplanen muliggør, imod skader. Risikokort for regnhændelser, havvandsstigninger, erosion og terrænnært grundvand kan ses under retningslinjerne for klimatilpasning.

Behovet for afværgeforanstaltninger fastlægges på baggrund af den konkrete vurderede risiko. I vurderingen følges som udgangspunkt statens anbefaling til klimascenarie, men der er mulighed for at fastsætte et højere eller lavere sikringsniveau alt efter sårbarheden af de konkrete bygninger, anlæg og anvendelser.