---
title: "Generelle rammer"
date: "2026-02-17"
created: "2025-02-05"
---

[Hjem](https://kommuneplan2025.dk/)

                    [Rammer](https://kommuneplan2025.dk/rammer)

                [Generelle rammer](https://kommuneplan2025.dk/rammer/generelle-rammer)

# Generelle rammer

Der
fastsættes generelle bestemmelser for en række tværgående temaer. Det gælder Friareal,
Begrønningsprocent, Udstykning og matrikulære ændringer, Boligområder og typologier,
Bilparkering, Cykelparkering og Klimatilpasning.

Bestemmelserne gælder alle
dele af kommunen.

###

                                    Friareal

Friarealkravet fremgår af nedenstående skema.
Friarealkravet fastlægger hvor stort et areal der som minimum skal anlægges som
friareal i forhold bebyggelsens samlede etageareal. Friarealkravet er i
tabellen angivet i procent af etagearealet.

Friarealkrav|  | 40 - 60 % | 60 - 100 % | &gt; 100 % |
| --- | --- | --- | --- |
| Bolig | 100 | 50 | 30 |
| --- | --- | --- | --- |
| Erhverv, kontor, service, kultur mv. | 15 | 10 | 10 |
| --- | --- | --- | --- |
| Skoler | 40 | 40 | 40 |
| --- | --- | --- | --- |

**Reduktion af friarealkrav for skoler**  ****

For skoler, hvor der er mulighed for at anvende
nærtliggende rekreative arealer som legepladser, parker og idrætsfaciliteter,
kan kravet i særlige tilfælde fraviges på baggrund af en konkret vurdering.

**Definition af friareal**

Friarealer defineres som udendørs
arealer, der primært er tiltænkt ophold, bevægelse og rekreative funktioner.

Friarealer dækker typisk over grønne
fællesarealer, haver, visse udendørs befæstede arealer, tagterrasser, altaner,
overdækkede arealer og kantzoner.

Arealer til lokal afledning af regnvand
(LAR), f.eks. render, grøfter og regnbede, kan indgå i friarealet.

Altaner, tagterrasser og taghaver kan
indgå i beregningen af friarealet, når de er tilgængelige for beboere, og hvis
der samtidig også indgår friareal på terræn.

Pladser, fælles gadearealer og stier
kan betragtes som friareal, hvis de er tiltænkt rekreativt brug.

Veje, bil- og cykelparkering, arealer
til affaldshåndtering, svalegange og støjvolde indgår ikke i beregning af
friareal.

Friarealer
skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.

###

                                    Begrønningsprocent

Begrønningsprocent
|  | Tæt-lav boliger | Etageboliger | Erhverv |
| --- | --- | --- | --- |
| Begrønningsprocent | 70 % | 70 % | 80 % |
| --- | --- | --- | --- |

**Definition af begrønningsprocent**

Begrønningsprocenten definerer, hvor
stor en del af friarealerne, der skal anlægges som grønne friarealer (grønne
områder med beplantning).

Grønne
friarealer omfatter grønne fællesarealer, haver, grønne kantzoner og taghaver
med beplantning. LAR-anlæg, herunder blå flader med vand, kan indgå hvis de
indgår som grønt/blåt landskabselement.

###

                                    Udstykning og matrikulære ændringer

**Åben-lav boliger**

Inden for
områder som er udlagt til åben-lav boligbebyggelse, må der ikke udstykkes
grunde, som er mindre end 700 m^2^ medmindre andet fastsættes i den
konkrete ramme for området.

Dog kan der i
eksisterende åben-lav boligområder uden lokalplan eller byplanvedtægt indrettes
eller opføres dobbelt- eller tofamiliehuse på grunde, hvor der til hver
boligenhed kan opnås et areal på minimum 600 m^2^.

![](https://kommuneplan2025.dk/i/MOLIRIMEDIA/2897fb7f-d372-4d08-4df4-08dd8b99f0e0?width=800)

 *Mindstegrundstørrelser i åben lav boligbebyggelse for henholdsvis fritliggende villaer, dobbetlhuse og tofamiliehuse.*

Ved matrikulære ændringer i eksisterende åben-lav boligområder skal fremtidige grunde følge den eksisterende matrikelstruktur i området, og fremtidige grunde skal gives en hensigtsmæssig form.

Ved udstykning af grunde inden for åben-lav boligområder skal på hver grund kunne indtegnes et kvadrat på 20 m x 20 m.

Ved udstykning inden for åben-lav boligområder skal hver grund have en facadelængde på minimum 20 m mod vej. Undtaget herfra er ejendomme, der udstykkes som koteletgrund.

Ved konkret planlægning for områder til åben lav boliger kan
ovenstående bestemmelser fraviges.

![](https://kommuneplan2025.dk/i/MOLIRIMEDIA/a83a7fd7-5094-4e45-4df5-08dd8b99f0e0?width=800)*Krav til form af nye matrikler, der opstår som følge af matrikulære ændringer, i åben lav boligområder.*

###

                                    Boligområder og typologier

**Helårsbeboelse**

I boligområder
(åben lav-, tæt lav-, etageboliger og områder til blandet bolig og erhverv)
fastlægges anvendelsen til boligformål og helårsbeboelse.

Byrådet har i
2024 besluttet, at der er bopælspligt i Fredensborg Kommune.

**Åben-lav**

Åben-lav
boliger er fritliggende beboelsesbygninger i form af villaer eller parcelhuse,
som indeholder én bolig.

**Tæt-lav**

Tæt-lav boliger
er helt eller delvist sammenbyggede boliger, som er adskilt af lodret skel
mellem boligerne. Herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og klyngehuse.

**Etage**

Etage boliger er bygninger i to eller flere etager, som indeholder 3
eller flere boliger, der adskilles af vandret skel mellem boligerne.

###

                                    Bilparkering

Parkeringsnormen
for biler differentieres mellem en primær parkeringsnorm for hele kommunen,
hvor der kan opnås reduktion inden for de stationsnære bymidter, samt en
parkeringsnorm for de stationsnære kerneområder.

Parkeringsnorm fastsættes til følgende minimumsnorm: |  | Parkeringsnorm<br>antal p-pladser anlagt | Stationsnære kerneområder<br>antal p-pladser anlagt | Parkeringsnorm<br>antal p-pladser udlagt |
| --- | --- | --- | --- |
| Åben lav boliger | 2 pr. bolig | 1,5 pr. bolig |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Tæt lav boliger | 1,5 pr. boliger | 1 pr. bolig |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Etageboliger | 1,5 pr. bolig | 0,75 pr. bolig |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Ældreboliger | 1 pr. bolig | 0,50 pr. bolig |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Ungdomsboliger | 0,25 pr. bolig | 0,20 pr. bolig |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Detailhandel | 1:25 m^2^ etagemeter | 1:60 m^2^ etagemeter |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Institutioner | 1:50 m^2^ etagemeter | Beror på konkret vurdering |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Kontor/liberalt erhverv | 1:50 m^2^ etagemeter | 1:70 m^2^ etagemeter |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Produktionserhverv | 1:75 m^2^ etagemeter | 1:75 m^2^ etagemeter |  |
| --- | --- | --- | --- |
| Lager | 1:100 m^2^ etagemeter | 1:100 m^2^ etagemeter | 1:75 m^2^ etagemeter |
| --- | --- | --- | --- |

**Reduktion i parkeringsnorm i stationsnære bymidter**

I Humlebæk og
Nivå bymidter kan der være mulighed for reduktion af parkeringsnormen. Denne
mulighed skal vurderes i forhold til potentialet for dobbeltudnyttelse af
parkeringspladser.

Gælder
dobbeltudnyttelsen for flere ejendomme skal der tinglyses aftale om
dobbeltudnyttelse.

Der kan maksimalt opnås følgende reduktionsfaktor ved dobbeltudnyttelse:| Boliger og detailhandel | Boliger og erhverv | Erhverv og detailhandel |
| --- | --- | --- |
| 20 % | 30 % | 20 % |

**Reduktion i parkeringsnormen ved etablering afdelebilsordning**

Ved planlægning
for fællesskabsorienterede boformer kan der være mulighed for reduktion af
parkeringsnormen, såfremt der etableres en delebilsordning med kollektiv
tilslutningspligt.

Det er en
betingelse at følgende er opfyldt:

- Delebilsordningen skal bestå af mindst 3
delebiler.
- 1 parkeringsplads til 1 delebil kan højest
erstatte 5 parkeringspladser til private biler.
- Der anlægges minimum 0,5 gæsteparkeringsplads
pr. bolig, som ikke kan medregnes i delebilsordningen.
- Delebilsordningen skal tinglyses på matriklen
med kommunen som påtaleberettiget.

Ved reduktion i
antallet af anlagte parkeringspladser skal det fremgå af lokalplanen, hvordan
parkeringsbehovet skal opfyldes (jf. parkeringsnorm for boliger), hvis
delebilsordningen ophører.

**Bestemmelser foretablering af bilparkering**

Bilparkering skal etableres på egen
grund.

I
bymidter kan der være mulighed for, at en andel af parkeringsdækningen finder
sted i kvarteret. Dette beror på en konkret vurdering.

###

                                    Cykelparkering

Parkeringsnorm fastsættes til følgende minimumsnorm:
| Anvendelse | Parkeringsnorm, antal p-pladser |
| --- | --- |
| Tæt lav boliger | 2 pr. bolig |
| Etageboliger | 2 pr. bolig\* |
| Ungdomsboliger | 1 pr. bolig |
| Detailhandel | 1:100 m^2^ etageareal |
| Erhverv | 0,5:100 m^2^ etageareal |
| Institutioner | 0,5 pr. ansat, samt et areal til kort parkeringsophold\* |
| Skoler | 0,5 pr. elev og ansat |

\* Der skal i lokalplaner stilles krav
til antal pladser til specialcykler/ ladcykler med udgangspunkt i det konkrete
sted og funktion.

**Bestemmelser for etablering afcykelparkering**

Cykelparkering skal etableres, hvor den
er let tilgængelig for brugene.

Cykelparkering
skal etableres i umiddelbar nærhed til indgangspartier.

###

                                    Klimatilpasning

I lokalplanlægningen for
alle rammeområder, der helt eller delvis er omfattet af udpegninger i
risikokort for regnhændelser, havvandsstigninger, erosion eller terrænnært
grundvand i retningslinjerne, skal det vurderes, hvorvidt og i hvilket omfang
det er nødvendigt at sikre den bebyggelse eller anvendelse, som lokalplanen
muliggør, imod skader. Risikokort for regnhændelser, havvandsstigninger,
erosion og terrænnært grundvand kan ses under retningslinjerne for
klimatilpasning.

Behovet for
afværgeforanstaltninger fastlægges på baggrund af den konkrete vurderede
risiko. I vurderingen følges som udgangspunkt statens anbefaling til
klimascenarie, men der er mulighed for at fastsætte et højere eller lavere
sikringsniveau alt efter sårbarheden af de konkrete bygninger, anlæg og
anvendelser.

Eksempler på
afværgeforanstaltninger:
| Risikoområder | Afværgeforanstaltninger |
| --- | --- |
| Regnhændelser |
| Havvandsstigninger | Diger, mure/hegn eller krav om sokkelkoter. |
| Erosion | Bølgebrydere, høfder, skråningsbeskyttelser eller lokal sikring mod erosion. |
| Terrænnært grundvand | Terrænregulering,
udlægning af vådområder/naturområder eller krav om omfangsdræn. |
